Forventningsbias: Ved du, hvad der former dine faglige forventninger til eleverne?

“Vi har i årevis vidst, at lærernes faglige forventninger kan have store konsekvenser for de enkelte elever. Både når det gælder faglig formåen, resultater og selvbillede. Til gengæld har der manglet svar på, hvordan lærerne reelt danner de afgørende faglige forventninger. Det råder et nyt ph.d.-projekt skrevet af Rune Lomholt, adjunkt på Institut for Læreruddannelse på Københavns Professionshøjskole, nu bod på. Her slås det fast, at elevernes engagement i klasserummet har langt den største betydning, når lærerne former deres forventninger til, hvordan de tror, at elever kan præstere fagligt. ”Lærernes faglige forventninger er en velkendt mekanisme til ulighed i uddannelse. Hvis vi ønsker en skole, hvor vi hele tiden arbejder med at realisere den enkelte elevs faglige potentiale, så både Peter, Pia og Muhammed klarer sig så godt, som de kan, så er det at arbejde med faglige forventninger et stærkt værktøj,” konstaterer Rune Lomholt. Hvis eleverne udviser engagement i de elevstyrede kontekster, bliver de belønnet med lidt højere forventninger fra lærerne. Det er interessant, for det her er faktisk noget, lærerne kan arbejde med og ændre på Rune Lomholt Ph.d., adjunkt på Københavns Professionshøjskole Skal lærerne og skolerne reelt have en mulighed for at arbejde med de faglige forventninger, er det derfor afgørende med viden om, hvordan de bliver skabt. Her viser Rune Lomholts afhandling, at jo mere engageret en elev er, jo større bliver sandsynligheden for, at læreren har højere forventninger. Hans forskning viser også, at elevernes engagement i dels gruppearbejde, dels individuelt arbejde vægter højere end elevernes engagement i for eksempel klassediskussioner. ”Hvis eleverne udviser engagement i de elevstyrede kontekster, bliver de belønnet med lidt højere forventninger fra lærerne. Det er interessant, for det her er faktisk noget, lærerne kan arbejde med og ændre på,” siger Rune Lomholt. Han understreger, at han ikke er didaktiker. Men med sin ph.d.-afhandling peger han på, at hvis man som lærer tilrettelægger sin undervisning, så flere elever får mulighed for at udvise engagement, vil det medføre højere faglige forventninger – og dermed højere faglige resultater. ”Vi ved fra forskningen, at der hvor man arbejder med høje forventninger, klarer eleverne sig bedre. Og hvor man kan tale stolpe op og stolpe ned om ulighed i uddannelse på grund af socioøkonomisk baggrund og etnicitet, som er vilkår, der er vanskelige at ændre på for en lærer, så er der rent faktisk handlemuligheder, når det gælder de faglige forventninger,” konstaterer han. Sådan formes lærerens forventninger Rune Lomholts ph.d.-afhandling med titlen ”Læreres forventningsdannelser: Uddannelsesmæssige rammer, lærerkognition og elevinformation” baserer sig på tre forskningsartikler. Til den ene artikel har Rune Lomholt undersøgt, hvad andre forskere har fundet ud af omkring lærerforventninger og forventningsbias. Til den anden artikel har han foretaget observationsstudier i en række 6.-klasser på fire forskellige skoler, hvor han har kigget nærmere på tolkning af elevadfærd i forhold til engagement. Til den tredje artikel har han undersøgt 403 læreres forventningsdannelse via en række fiktive elevbeskrivelser, hvor forskellige karakteristika omkring køn, etnicitet, engagement, familiebaggrund, fag og læringsaktiviteter er sammensat på kryds og tværs. De deltagende lærere har så vurderet sandsynligheden for, at en elev opnår høje faglige resultater ved skoleårets slutning. Sådan formes faglige forventninger 1. Af de rammer og strukturer, der findes i skolen og uddannelsessystemet. De faglige standarder, rutiner og bestemte måder at definere for eksempel: Hvad er den rigtige måde at være fagligt aktiv på, hvad vil det sige at være dygtig, hvad er læring, og hvordan opstår læring? 2. Af al den information, læreren har om en elev. Det kan være viden om familiebaggrund, køn, etnicitet, andre læreres oplevelser af eleven, men også alt det, eleven gør i klasserummet; signaler, adfærd, motivation og engagement. 3. Af lærerens egne psykologiske bias, holdninger, rutiner og tidligere erfaringer. Hvad er vigtigt, normalt, forstyrrende, lovende eller bekymrende for den enkelte lærer, og hvordan assimilerer, integrerer og fortolker den enkelte lærer alt det, der sker i et klasserum, og ud fra det vurderer enkelte elevers faglige niveau og potentiale? I sin afhandling udvikler Rune Lomholt en konceptuel model for, hvordan lærerne former faglige forventninger til elever. Her argumenterer han for, at forventningerne især påvirkes af tre ting: Den enkelte lærers måde at tænke og bearbejde information på. Den information, en lærer har om den enkelte elev. De rammer og strukturer, der findes i skolen og i uddannelsessystemet. Som for eksempel hvad der opfattes som den rigtige måde at være fagligt aktiv på, og hvad det vil sige at være fagligt dygtig. De uddannelsesmæssige rammer, elevinformationer om alt fra etnicitet til adfærd og engagement og så den pågældende lærers egne psykologiske bias, holdninger, rutiner og tidligere erfaringer – det hele vikles sammen – både bevidst og ubevidst – når de faglige forventninger skabes. ”Når en lærer former en faglig forventning i et travlt klasseværelse, foregår det sjældent ud fra en kritisk og analytisk tænkning, og vi skal erkende, at læreres forventninger til elever dannes gennem en kompleks proces, hvor også ubevidste bias påvirker lærernes opfattelse,” pointerer Rune Lomholt. Illustration: Hanneke Rozemuller Hans forskning viser blandt andet, at forældrenes socioøkonomiske forhold spiller ind på lærernes faglige forventninger til eleverne. ”Når familiebaggrund trækker ned og giver lavere faglige forventninger, kan vi kalde det en bias hos lærerne. Når vi finder bias hos lærerne, er det ikke, fordi de er uprofessionelle, men det handler om, at de trækker på en forforståelse, og at dannelse af faglige forventninger ikke altid er fuldt kontrollerbar,” siger han. Lærere har konstant handletvang I et klasserum er der fuld fart på hele tiden. Der er konstant handletvang for lærerne og derfor meget sjældent tid til bevidst, kritisk og analytisk tænkning – også når det gælder forventningsdannelse. ”Lærerne benytter sig i høj grad af semiautomatisk eller automatisk dømmekraft, hvor deres hjerne foretager hurtige intuitive vurderinger. I en konflikt stopper lærerne jo heller ikke lige op og tænker: Hvad sagde Bourdieu egentlig om det her? Lærerne er konstant nødt til at trække på nogle associationer – også når det gælder faglige vurderinger,” siger Rune Lomholt. Han kalder lærerne for kritiske gatekeepere i forhold til uddannelsesmuligheder, fordi deres faglige forventninger forplanter sig hos eleverne. Tidligere forskning har dokumenteret, at mange lærere for eksempel har lavere faglige forventninger til elever med anden etnisk herkomst. ”Kommer en elev med anden etnisk herkomst så ud af skolen med et dårligt resultat, er det så, fordi vedkommende ikke var dygtig nok, ikke var motiveret nok – eller skyldes det, at lærerne ikke gav vedkommende de samme muligheder, fordi de havde lave faglige forventninger?” spørger han. 4 refleksionsspørgsmål Hvis I vil arbejde med forventningsbias, kan I reflektere over disse spørgsmål fra Rune Lomholts forskning: 1. Har vi her på skolen og i lærergruppen en bestemt måde, vi ser på dygtighed, faglige evner og værdifuldt engagement? 2. Hvilke informationer om elever tror jeg, at jeg lægger vægt på, når jeg former faglige forventninger til mine elever? 3. Når jeg underviser, har jeg så reel mulighed for at reflektere over mine egne faglige forventninger til eleverne? 4. Hvordan skaber jeg som lærer nogle stoppesteder, så min hjerne bliver tvunget til at tænke kritisk og analytisk over mine faglige forventninger til eleverne? Rune Lomholt vil gerne have skolerne og lærerne til at tage ansvaret på sig i forhold til at give alle elever de samme muligheder for at yde en indsats og udvise engagement – ved at arbejde med deres faglige forventninger til eleverne. ”Vi driver folkeskole for at give alle elever mulighed for uddannelse og at udleve deres potentiale, og her er faglige forventninger sociale og psykologiske mekanismer, som kan give ulighed i uddannelsesmuligheder,” pointerer han. Rum til refleksion i en travl hverdag Skal man forstå og ændre forventningsbias, mener Rune Lomholt, at lærerne som det første skal blive mere bevidste om netop forventningsbias. Både deres egne og systemets. Derudover skal man genoverveje antagelsen om, at lærere har fuld kontrol over deres egne tanker og vurderinger, og forstå, hvordan lærere fortolker og integrerer information om elever i en travl skolehverdag. ”Man skal også inddrage de sociale og strukturelle forhold i skolen, som påvirker lærerens opfattelser – herunder ubevidste bias og forestillinger om, at elever får, hvad de fortjener – ud fra indsats og evner,” siger Rune Lomholt. Om forskeren Rune Lomholt er adjunkt på Institut for Læreruddannelse på Københavns Professionshøjskole. Han er oprindeligt uddannet pædagog og har arbejdet på en specialskole. Han har en kandidatgrad i pædagogisk sociologi og har været ansat som videnskabelig assistent på Syddansk Universitet på Afdeling for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab – under professor Ane Qvortrup. Her underviste han dels på læreruddannelsen på UCL i Odense, dels i pædagogisk sociologi på Syddansk Universitet. På Syddansk Universitet og med professor Ane Qvortrup som vejleder har han skrevet sin ph.d. ”Læreres forventningsdannelser: Uddannelsesmæssige rammer, lærerkognition og elevinformation”. Rune Lomholt tager gerne ud på skoler og holder oplæg og stiller også gerne sit materiale til rådighed. Kontakt: rulo@kp.dk Han efterlyser tid og rum til, at lærerne i fællesskab kan reflektere over, hvad de egentlig vægter, når de danner faglige forventninger til deres elever – og hvorfor. Eventuelt ved at kigge nærmere på hans model over, hvordan forventningerne egentlig dannes. ”Hvis man nu begyndte med at acceptere, at nogle ting kører på autopilot, og man så fokuserede ressourcer på at ændre undervisningen, så flere elever havde mulighed for at udvise engagement – og dermed kunne opnå højere faglige forventninger.” Ændring af faglige forventninger er dog ikke bare noget, der sker med et fingerknips. ”Man former ikke bare lige høje forventninger uden videre. Det handler også om mulighedsbetingelser og ledelsens opbakning til at arbejde systematisk med forventninger som en fælles praksis, der udvikles i undervisningen – ikke kun i den enkelte lærers bevidsthed.” Indlægget Forventningsbias: Ved du, hvad der former dine faglige forventninger til eleverne? blev først udgivet på Folkeskolen .

Summary generated from the RSS feed of Folkeskolen. All article rights belong to the original publisher. Click through to read the full piece on www.folkeskolen.dk.