skipToContent
🌐All

Tilfredsheden i DLF stiger: ”I al beskedenhed er vi stolte af udviklingen”

Folkeskolen Global
Tilfredsheden i DLF stiger: ”I al beskedenhed er vi stolte af udviklingen”
Vil du anbefale et medlemskab af Danmarks Lærerforening til nye lærere? Det vil hele 88 procent af Danmarks Lærerforenings (DLF) medlemmer, viser en ny medlemsundersøgelse. I det hele taget viser undersøgelsen, at DLF lever op til medlemmernes forventninger. Næsten 9 ud af 10 af Lærerforeningens medlemmer mener, at DLF i høj eller nogen grad dækker deres behov. Det er en stigning på fire procentpoint siden målingen af medlemstilfredshed for to år siden. && Der er også sket en stigning i antallet af medlemmer, der er klar til at anbefale nye lærere at blive medlem af foreningen. Formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF Thomas Andreasen er meget tilfreds med medlemmernes tilbagemeldinger i undersøgelsen. ”Det, at mange medlemmer vil anbefale os til andre, er rigtigt positivt. Det betyder meget, at folk vil fortælle om, at de er organiseret,” siger Thomas Andreasen. Det er syvende gang, at DLF gennemfører en medlemsundersøgelse siden 2013. Undersøgelsen viser, at det er tydeligt, at medlemmernes tilfredshed stiger i takt med, hvor tæt medlemmerne er på repræsentanter fra DLF. Er enige i prioriteringerne Indflydelse på løn og ansættelsesvilkår i folkeskolen, et godt arbejdsmiljø og indflydelse på folkeskolelovgivning er de tre områder, som medlemmerne vurderer er de vigtigste områder for DLF at arbejde for. Det er også de samme tre områder, som medlemmerne vurderer, at DLF faktisk arbejder målrettet for. Synet på Danmarks Lærerforenings arbejde er faktisk blevet endnu mere positivt siden senest måling. Især mener flere medlemmer, at Danmarks Lærerforening gør en indsats for at få indflydelse på løn og ansættelsesvilkår og skolens økonomiske rammer. Thomas Andreasen glæder sig over, at medlemmerne mærker, at fagforeningen har værdi. ”Det er godt, at vi har nogle indsatser, som tydeliggør værdien af fagforeningsmedlemsskabet,” siger han. Savner større synlighed Når medlemmerne skal pege på, hvilke tiltag de savner fra DLF, så handler det om mere synlighed og politisk gennemslagskraft, mere fokus på forbedring af arbejdsvilkår og højere kvalitet i kredsenes arbejde. Flere efterspørger også mere støtte til nyuddannede, og det efterlyses desuden, at børnehaveklasseledere i højere grad ligestilles med lærere, når det gælder løn og arbejdsvilkår. Thomas Andreasen fortæller, at det også er nogle af de ting, som DLF prioriterer. ”Vi arbejder målrettet på, hvordan vi kan være en god hjælp til, at nyuddannede kolleger bliver taget godt imod og lander godt i deres første job,” siger han og fortæller, at der ved overenskomstforhandlingerne blev gjort en indsats for at give børnehaveklasselederne bedre vilkår. Skal medlemmerne pege på, hvad der er den vigtigste grund til at være medlem af DLF, så peger de på, at det er godt at være en samlet profession med en faglig identitet. De peger også på blandt andet tryghed og juridisk rådgivning/støtte, fællesskab og solidaritet og løn- og arbejdsvilkår. Det er også noget, som Thomas Andreasen mærker. ”Når enkeltmedlemmer, som kommer i klemme i forbindelse med eksempelvis ytringsfrihed, afsked eller en arbejdsskadesag, kan mærke, at man har fællesskabet i ryggen, så betyder det noget. Det er vigtigt for dem, som får hjælpen. Men vi ved også, at mange giver udtryk for, at det er godt at vide, at hjælpen er der, fordi det også kunne ske for dem.” Mest tilfredse med deres tillidsrepræsentanter Tilfredsheden med tillidsrepræsentanterne på skolerne er højest, mens tilfredsheden med hovedforeningen og kredsen er høj, men ikke lige så høj. && ”Det indikerer, at foreningen har større værdi, når den er tæt på medlemmernes hverdag,” står der i rapporten, som også viser, at der er stor sammenhæng mellem det enkelte medlems tilfredshed med sit job, sin tid til at forberede sin undervisning og sine muligheder for at komme på videre- og efteruddannelse og tilfredsheden med Danmarks Lærerforening. ”I al beskedenhed er vi stolte af udviklingen. Alle i foreningen - tillidsrepræsentanter, kredse og sekretariatet - lægger sig i selen for at lave en god fagforening og også kommunikere om det, vi kan. Det kan være, at det er noget af det, som medlemmerne registrerer,” siger han. Mange bruger foreningens tilbud En stor del af medlemmerne har brugt foreningens ydelser inden for det seneste år. 7 ud af 10 har deltaget i faglige klubmøder på deres arbejdsplads, og to ud af tre medlemmer har læst fagbladet Folkeskolen . Desuden har over halvdelen af medlemmerne inden for det seneste år modtaget rådgivning af foreningen – enten fra deres tillidsrepræsentant, kreds eller Lærerforeningens sekretariat. De medlemstilbud, som flest medlemmer peger på, er løntjek, folkeskolen.dk og mulighed for at tegne forsikringer hos Lærerstandens Brandforsikring. Vil arbejde for at blive tydeligere for de mindre grupper Når det kommer til de medlemmer af Danmarks Lærerforening, som arbejder uden for folkeskolen, så er medlemstilfredsheden en anelse mindre end blandt medlemmer, som arbejder i folkeskolen. 64 procent af disse medlemmer svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres tillidsrepræsentant, mens 63 procent er tilfredse eller meget tilfredse med deres kreds. Kun 58 procent er tilfredse eller meget tilfredse med foreningen centralt. Selv om tallet er mindre end blandt lærerne, så er tilfredsheden blandt de mindre medlemsgrupper også stigende. ”Det er glædeligt, at også de mindre medlemsgruppers tilfredshed er steget, men jeg noterer også, at der er et ønske og et arbejde for os om at gøre det endnu tydeligere, at vi også er en fagforening for dem,” siger Thomas Andreasen. The post Tilfredsheden i DLF stiger: ”I al beskedenhed er vi stolte af udviklingen” appeared first on Folkeskolen .
Share
Original story
Continue reading at Folkeskolen
www.folkeskolen.dk
Read full article

Summary generated from the RSS feed of Folkeskolen. All article rights belong to the original publisher. Click through to read the full piece on www.folkeskolen.dk.