Denmark

Sjælden fugl spottet for første gang i Danmark: 'Jeg har ventet i 50 år'

10 May 2026

Nyt hospital har fået massiv kritik: På fødegangen var oplevelsen en helt anden for Julie

Hospitalsbyen i Aalborg har de seneste uger mødt kritik på flere områder fra især personalet.

10 May 2026

Aalborg-elever byttede heste ud med hjemmebyggede sæbekassebiler

10 May 2026

Henrik hjælper store sten tilbage på marken

10 May 2026

23.000 til løbefest i København: Valdemar 'løb bare' og tog overraskende titlen som Danmarks hurtigste

23.000 løbere indtog i dag Københavns gader, da de skulle tilbagelægge de 42,195 kilometer.

10 May 2026

Sådan bliver boliger solgt via Instagram

10 May 2026

Victor sneg sig på ud på toilettet for at få sit nikotinfix i skjul. Men så hjalp skolen ham

Gymnasium hjælper elever med at slippe af med stort nikotinforbrug uden løftede pegefingre.

10 May 2026

Sig det med plastik: Kunstige blomster hitter på mors dag

Forhandlere oplever øget interesse for kunstige blomster.

10 May 2026

Nina fandt drømmelejligheden på Instagram: 'Der er kamp til stregen'

10 May 2026

Unge sover med nikotinposer under overlæben, men de bruger ikke kommunernes stoptilbud

Flere og flere unge bruger røgfri nikotinprodukter, og omkring 80 procent af dem føler sig afhængige.

10 May 2026

Sådan transporterer man patienter med farlig smitte

10 May 2026

Boligsalget er rykket på Instagram og TikTok, men vigtige informationer mangler

Der skal være krav til boligannoncering på sociale medier, mener Forbrugerrådet Tænk. Mæglere er enige.

10 May 2026

Nervøsiteten stiger, mens AGF i dag kan ende i guldbrag: Nervøsiteten stiger, mens AGF kan i dag ende i guldbrag: 'Grunden til jeg ikke kan sove'

I dag kan 'De Hviiie' - hvis resultaterne falder ud til deres fordel - sikre sig det danske mesterskab. Sker det, vil det være første gang i 40 år.

10 May 2026

Hvis De Hviiiie vinder i morgen, går byen amok: Politiet er klar til at håndtere 'store følelser'

Politiet arbejder med forskellige scenarier, så de er klar til at håndtere store følelser, ligegyldig udfaldet af søndagens kamp mellem AGF og Brøndby.

9 May 2026

'Skandaløst' og 'proforma': Let at få lov til automatisk klip af grises haler

En underskrift er nok til at dokumentere, at det er nødvendigt at klippe grisens hale. 'Skandale' siger dyrevenner.

9 May 2026

Bofællesskaber boomer

9 May 2026

Vinbonde tænder 800 fyrfadslys om natten for at redde høsten

Det kan ende skidt for vinbønderne og deres høst, når nattefrosten melder sig i maj. Det har fået en vinbonde til at reagere med et omfattende redningsforsøg.

9 May 2026

Borgere i Nuuk om tilbud fra amerikaner: 'Hvor dum kan man være?'

I Nuuk ryster flere på hovedet af amerikaner, der tilbyder grønlændere 200.000 dollar for at tilslutte sig USA.

9 May 2026

Barnebarn udlåner Picasso-malerier for millioner af kroner

9 May 2026

Se kortet: Så stor er andelen af bofællesskab-boliger, hvor du bor

I Danmark er der nu 18.000 boliger i bofællesskaber, men de fordeler sig skævt hen over landet.

9 May 2026

Nyt armbind skal lukke munden på sidelinjens brokkerøve

9 May 2026

Studerende måtte redde børnehavebørn og beboere ud af brændende københavnerejendom

Omkring 100 beboere i en etageejendom i det københavnske nordvestkvarter blev i går evakueret.

9 May 2026

Ejendomsmæglere bruger AI for at snyde indbrudstyve

Tidligere på ugen opfordrede politiet til, at boligejere tænker over, hvad der vises på billederne, når de sætter boliger til salg.

9 May 2026

Picasso i Aalborg: Stor sikkerhed omkring kostbare malerier

Den mest omfattende danske udstilling af Pablo Picassos værker i årtier åbner i dag.

9 May 2026

'LOOORTE-DOMMER!': Nyt tiltag skal lukke munden på sidelinjens brokkerøve

En tredjedel af alle unge fodbolddommere stopper efter et år, men nu vil DBU Jylland fastholde de unge med et nyt armbind.

9 May 2026

Flere danskere flytter i bofællesskab: Fire nye boliger opstår - hver dag!

Forsker kalder et stigende antal bofællesskaber for 'moderne landsbyer', hvor professionelle investorer nu spiller en nøglerolle.

9 May 2026

Sådan smitter hantavirus

Risikoen for smitte i Danmark er dog meget lav, siger både Statens Seruminstitut og europæiske myndigheder.

8 May 2026

Svagtseende Jesper faldt over efterladt elløbehjul: Nu vil politiker have strammet reglerne

Selskabet VOI, der udlejer de elektriske løbehjul, bør gøre mere for sikre at de ikke flyder i gaderne, siger politiker

8 May 2026

Pensioneret lærer er tilbage i jobbet efter blot to måneder: "Det var ikke nogen svær beslutning"

Efter 40 år som lærer – heraf 26 år på Egelundskolen i Albertslund – havde Birger Tønnesen taget beslutningen om at stoppe i august 2024 for at nyde sit otium sammen med hustruen. Men der gik ikke lang tid, før han blev rastløs. Så da han så, at skolen søgte en matematiklærer, tog han selv kontakt og meldte sig på banen. To måneder senere var han tilbage i klasseværelset. ”Jeg har altid elsket at være lærer. Den faglighed, det er at undervise i mine fag, og ansvaret for at børnene lærer nogle ting. For mig er det bare fantastisk at gå ned i nogle klasser, få det til at virke og skabe relationer til elever og forældre,” fortæller nu 68-årige Birger Tønnesen. Selvom han nød pensionisttilværelsens frihed, savnede han kollegerne og eleverne, og der var et eller andet uforløst i forhold til det faglige. ”Jeg blev færdig med matematikvejlederuddannelsen i 2020. Det åbnede mine øjne, gav mig nye didaktiske briller, som jeg ikke var følte mig helt færdig med at udforske. Samtidig manglede jeg en eller anden bekræftelse, og det får man virkelig af børn, for der er kontant afregning. Så det var ikke nogen svær beslutning; jeg tror sgu, jeg vil tilbage,” fortæller han. Modtaget med kyshånd Hans henvendelse til skolen om at komme retur, blev modtaget med kyshånd fra ledelsen. For med store udfordringer med at få tilstrækkeligt med uddannede lærere – især i mange af kommunerne i hovedstadsområdet – fik Egelundskolen pludselig en erfaren lærer, de ovenikøbet kendte godt i forvejen. Birger Tønnesens tilbagevenden til Egelundskolen var først i en midlertidig stilling i 7. klasse, som han underviste i matematik, historie og kristendom frem til sommerferien i 2025. Det at stå som lærer giver mig et spejlbillede tilbage på, at jeg er noget værd, at der stadig er respekt for det, jeg gør Birger Tønnesen Derefter havde han løsere ansættelser i en 9. klasse i dansk, hvor læreren havde 6. ferieuge, og fra efterårsferien til jul i dette skoleår et barselsvikariat i matematik i samme klasse. I den periode blev en af skolens lærere langtidssygemeldt, og Birger Tønnesen spurgte udskolingslederen, om de var interesserede i, at han tog lærerens to 8. klasser i matematik. Og sådan blev det – siden jul og foreløbig frem til sommerferien. ”Der havde været mange lærerskift i 8.-klasserne, og jeg kommer med en anden erfaring og et andet fagligt overskud end vores unge vikarer. Så jeg har givet klassen noget kontinuitet, som er vigtigt for elevernes trivsel og faglighed,” siger Birger Tønnesen. Han betegner sig selv som en kærlig, men myndig lærer. ”Jeg kan ikke gå ind i en klasse uden at give noget af mig selv, så eleverne mærker, at jeg er et menneske, og jeg viser en rækken ud i forsøg på en forståelse. Men når de spørger om, de kan få en fritime, så er svaret nej. Vi kan godt spille skak det sidste kvarter af timen, for det er godt for hjernen, men vi har altså noget matematik, vi skal nå,” pointerer Birger Tønnesen. Et spejlbillede på min værdi Ud over et glædeligt gensyn med kollegerne, børnene og selve undervisningen har hans tilbagevenden også givet ham bekræftelsen, han manglede efter pensioneringen. ”Det at stå som lærer giver mig et spejlbillede tilbage på, at jeg er noget værd, at der stadig er respekt for det, jeg gør. Det er vigtigt at få at vide, at man er god til noget, og jeg har nok altid haft behov for den bekræftelse,” fortæller han. Tilbage i lærerjobbet har Birger Tønnesen haft 10-12 timer om ugen, og lige nu har han 10 ugentlige timer – fem matematiktimer i hver 8. klasse. Her møder han ind mandag, onsdag og torsdag i henholdsvis fire og tre timer om dagen. ”Jeg er ansat som lærer til 350 kroner i timen uden pension, fordi jeg jo er pensionist. Forberedelsen er inkluderet i timelønnen, og det er så fint,” fortæller han. Hvis de mangler folk til en idrætsdag eller andet, så kommer jeg, men ellers koncentrerer jeg mig om min undervisning. Det giver en kæmpe frihed Birger Tønnesen De første måneder efter hans tilbagevenden til Egelundskolen var han på efterløn, og her blev han trukket i efterløn for timerne, han arbejdede. Derefter overgik han til pension, og her sker ingen fratræk – uanset hvor mange timer man arbejder. ”Jeg er her ikke for pengene, men det irriterede mig grænseløst, at de trak i min efterløn, men det er heldigvis ændret i forhold til pensionen.” Kun undervisning – ingen møder Når Birger Tønnesen kun ønsker at arbejde 10-12 timer, er det fordi, han også gerne vil have friheden til alt muligt andet. Til hustruen, de tre børn og otte børnebørn. Til haven, kultur, sport, relationerne i nærområdet i Albertslund og såvel korte som længere ture. ”Jeg nyder virkelig, at min kone og jeg kan tage det stille og roligt om morgenen, så 10-12 timer er det, jeg har overskud til,” fortæller han. I de forskellige jobs som pensioneret lærer deltager han hverken i møder, teamsamarbejde eller emneuger, og det passer ham fremragende. ”Jeg er uformelt med på aula med kollegerne, hvorfra jeg også sender ugeplaner ud til forældre og elever, og så har jeg en aftale med ledelsen om, at hvis de mangler folk til en idrætsdag eller andet, så kommer jeg, men ellers koncentrerer jeg mig om min undervisning. Det giver en kæmpe frihed.” Han håber at kunne fortsætte på Egelundskolen efter sommerferien. ”Jeg føler mig frisk nok til at fortsætte 10 timer om ugen. Lige nu har jeg de to 8. klasser frem til sommerferien. Hvad der skal ske herefter, ved jeg ikke endnu, men der skal nok dukke noget op,” siger Birger Tønnesen. Opbakning til vikarportal Med sin egen succeshistorie som tilbagevendt pensioneret lærer i jobbet bakker Birger Tønnesen fuldt og helt op om den nye vikarportal fra Lærernes a-kasse , som lige nu afprøves i Aalborg og som i stor stil satser på pensionerede lærere som en del af løsningen i forhold til at skaffe mere kvalificerede vikarer til skolerne. ”Jeg synes, det er en fantastisk ide at se pensionerede lærere som en del af løsningen, og når der er lærermangel, tager vi jo ikke job fra andre. Vi er med til at udfylde nogle huller, og kan man få noget fleksibilitet i jobbet ligesom jeg, er det en rigtig god ide,” siger Birger Tønnesen. Ifølge ham kommer pensionerede lærere med en faglig, didaktisk og pædagogisk erfaring, og de kan få det til at fungere i klasseværelset. ”Og dem, der ikke kan, de løber skrigende bort og kommer ikke tilbage,” konstaterer han. Indlægget Pensioneret lærer er tilbage i jobbet efter blot to måneder: "Det var ikke nogen svær beslutning" blev først udgivet på Folkeskolen .

8 May 2026

Lars og Ingrid synger i demenskor: "Mange minder kommer frem"

8 May 2026

Efter hundredevis af lovbrud: Fynsk kommune skal kulegraves igen

For seks måneder siden droppede Ankestyrelsen at rejse tilsynssag mod Nyborg Kommune. Nu bliver beslutningen omstødt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

8 May 2026

I to dage har Cliff Stanley skabt kaos i Nuuk: Tilbød 200.000 dollar for opbakning til at gøre Grønland amerikansk

En mystisk mand har i to dage sat sociale medier i kog og fået den grønlandske regeringsleder på banen. DR har talt med manden.

8 May 2026

Er hanta det nye corona? Her er fire ting, som du skal vide om virussen

Peter Qvortrup Geisling svarer på fire centrale spørgsmål om hantavirus.

8 May 2026

Massiv kritik for brug af test i sag om tvangsfjernelse af barn fik FN på banen: Nu svarer Danmark

På baggrund af bekymringsbrev fra FN’s særlige rapportører tilbyder ministerie nu et møde for at forklare dansk praksis.

8 May 2026

'Lyv' og 'tal om fortiden': Opslag om demens-ønsker deles på Facebook

Ønsker til hvordan man gerne vil mødes, hvis man bliver ramt af demens deles på Facebook.

8 May 2026

Ny virus spreder frygt - men har vi lært noget fra tiden med Corona?

8 May 2026

Ikonisk motiv midt under brand

8 May 2026

Elever demonstrerer på Christiansborg: “Ikke hiv i Ole, lav en god skole”

Over Knippelsbro i det indre København går en stor flok folkeskoleelever. De er omgivet af politibetjente og politibiler med blå blink. Den ene kørebane er spærret af. “Ikke hiv i Ole, lav en god skole,” råber eleverne i kor. Sammen med to andre elever bærer Magnus Herrmann et skilt budskabet: “Elevernes ultimative krav til den kommende regering: Drop lovforslaget om fysisk indgriben.” Han er forperson for Danske Skoleelever, der har arrangeret demonstrationen imod de forhandlinger om nye regler for, hvordan lærerne må gribe fysisk ind overfor udadreagerende og forstyrrende elever. Forhandlinger, der har ligget stille, siden Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg i slutningen af februar. "Vi holder en demonstration, fordi vi ønsker, at skolen skal være et trygt sted at gå i skole. Der bliver lagt op til, at lærere i højere grad skal kunne gribe ind overfor elever, der forstyrrer undervisningen - i dag må læreren kun gribe ind under nødret og en nødværge,“ siger forpersonen. Læs også Elevdemo Især ét punkt om lærernes magtbeføjelser får Danske Skoleelever til at gå på gaden Vil skabe opmærksomhed Eleverne mødtes klokken 12 på Kløvermarkens Idrætsanlæg på Amager for at marchere afsted, og omkring en time senere går de ind på brostenene på Christiansborg Slotsplads. "De er virkelig klar til at tage kampen," siger Magnus Herrmann om de elever, der deltager i demonstrationen. Foto: Malou Frejdahl Marker Her er en scene stillet op og musik spiller ud af højtalerne. Flokken går helt op til Christiansborg, hujer og råber. De løfter bannere, hvor der står "pisse dårlig lovgivning" og "tal med os, ikke til os". “Vi håber først og fremmest på at skabe opmærksomhed og markere vores modstand mod lovforslaget,” siger Magnus Herrmann. Inden demonstrationen har Danske Skoleelever været ude på skoler og snakket med omkring 10.000 elever fra københavnsområdet, fortæller forpersonen. De har primært talt med elever fra 6. klasse og op. “Vi har oplevet, at mange elever er enige i vores holdning til lovforslaget, og at der heldigvis er mange elever, der vil bakke op om det her,” siger han. To politikere deltager På scenen begynder talerne, og Magnus Herrmann er en af de første på scenen. Skoleeleverne hujer og klapper. Solen skinner ned på dem, nogle har slået sig ned i skyggen af Christiansborg, andre sidder på rytterstatuen af Frederik 7. “Vi havde regnet med, at der kom nogle flere lærere, landspolitikere og politikere fra Rådhuset,” siger Magnus Herrmann. "Skolen skal også være for dem, der stikker ud og ikke passer i kassen," siger Magnus Herrmann. Foto: Malou Frejdahl Marker Kun to politikere er dukket op, én fra Radikale og én fra Enhedslisten. Samtidig estimerer forpersonen, at der er kommet omkring 400 elever. “Vi havde regnet med, at der ville komme nogle flere. Men jeg er virkelig glad for den mængde, der er kommet og endnu mere glad for, hvor engageret de elever, der er her, så er,” siger han. Senere skal bandet Kvadrillers spille koncert. Alle skal kunne deltage De fleste skoler har støttet op om, at eleverne måtte tage til demonstrationen. Men et enkelt sted havde en enkelt lærer sagt, at eleverne ikke skulle tage afsted, fordi læreren ifølge Magnus Herrmann bakker op om at lave nye regler for fysisk indgriben. “Vi synes, at det er et ærgerligt standpunkt. Vi opfordrede selvfølgelig eleverne til at komme alligevel, hvis de havde lyst,” siger han. Demonstrationen fortsætter indtil klokken 15.30. Kunne I ikke holde demonstrationen efter skoletid? “Jo, det kunne vi godt, men nogle er kommet fra andre dele af Danmark, og derfor vil vi godt have, at det ikke slutter alt for sent, så de kan komme hjem igen. Vi vil sikre, at alle reelt har mulighed for at komme,” siger Magnus Herrmann. Der er både taler og en koncert med Kvadrillers, inden demonstrationen slutter klokken 15.30. Foto: Malou Frejdahl Marker Han regner med, at størstedelen af deltagerne er fra Københavnsområdet, og at der er en mindre gruppe fra Midtjylland, Aarhus og Odense. Hvordan kan I være sikre på, at eleverne kommer, fordi de tror på sagen, og ikke fordi de gerne vil have en fridag? “Jeg tænker, at hvis man ville holde fri eller pjække fra skole, så har man jo gjort det i stedet for at tage til demonstration,” siger han. Læs også Valg 2026 Lov, der skulle styrke læreres retssikkerhed - og meget andet - blev ikke klar før valget Hvordan kan det være, at I holder demonstrationen nu, hvor der stadig er regeringsforhandlinger? “Lovforslaget blev lagt til side, da der blev udskrevet valg, fordi lovbehandlingen jo stopper. Men vores drøm er, at den her demonstration kan vise den nye regering, der bliver dannet, at vi elever ikke ønsker, at de skal gå videre med lovforslaget,” siger han. Indlægget Elever demonstrerer på Christiansborg: “Ikke hiv i Ole, lav en god skole” blev først udgivet på Folkeskolen .

8 May 2026

Kraftig tagbrand i København er nu under kontrol

Tagbrand på Frederikssundsvej i København er nu under kontrol. Ingen er kommet til skade, oplyser politiet.

8 May 2026

Mads var skoletræt: Nu koger han rullepølser

8 May 2026

I skolen sveder 9. klasses elever over eksamener - på TikTok griner de af opgaverne

De danske 9. klasses-elever mødes på sociale medier om at tage pis på den netop afsluttede matematikeksamen.

8 May 2026

Michelle er kåret til årets bedste: “De studerende skal ikke bare være fluen på væggen”

Der var tårer og klapsalver, da Michelle Fruensgaard i dag foran alle på Vestbjerg Skoles elever blev overrasket med prisen som årets praktiklærer. Her greb forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anthon Beretnzen pludselig mikrofonen i salen, hvor elever og lærere var samlet. Og hendes tidligere lærerstuderende, der havde nomineret hende til prisen, var også mødt op. "Hvor har det været nogle fede uger under dine vinger. Nu begynder jeg snart at tude, for jeg kan slet ikke se på dig og snakke samtidig," sagde lærerstuderende Helene Jul Alsing Andersen og tilføjede: "Du ser os som forskellige individer samtidig. Vi har lige knoklet på skolen i fem uger med noget, der hedder drømmeprojekt, og hvem kommer ud på skolen kl. 19 og ser os danse. Det gør Michelle. Så fortjener man den her pris." Det gør hun for de studerende Michelle Fruensgaard er en garvet praktiklærer, for hun har siden, hun blev uddannet i 2006 haft kommende lærere med i sin undervisning. På Vestbjerg Skole nord for Aalborg, hvor hun i dag er lærer, foregår det sådan, at en praktikansvarlig lærer matcher studerende med lærere ud fra fag. Når der er et match, får Michelle Fruensgaard besked: Nu kommer der to eller tre praktikanter. Hun underviser selv i dansk, idræt og madkundskab, matematik og natur/teknik. Men for hende handler praktik ikke kun om fag. “De studerende skal ikke bare være fluen på væggen. Det skal have plads til, at de kan udfolde sig og være en del af vores team, så de ikke bare føler sig som nogen på sidelinjen. Det er vigtigt,” siger hun. Derfor deltager hendes praktikanter i langt mere end undervisningen. De er med til skole-hjem-samtaler og får indblik i, hvordan lærere håndterer svære elevsager. “De skal have hele paletten. Ellers står man fuldstændig grøn, når man kommer ud på den anden side af uddannelsen,” siger hun. Plads til at fejle Et centralt element i hendes tilgang er feedback. Praktikanterne skal ikke bare klare sig igennem. De skal udvikle sig. “Det er vigtigt, at man giver konstruktiv feedback, så de faktisk rykker sig i den periode, de er hos os.” Samtidig er der plads til at prøve ting af – også når det ikke går som planlagt. “Jeg kan godt finde på at lade dem springe ud i det og så bagefter evaluere: Hvad fungerede, og hvad fungerede ikke? Der skal være plads til at fejle,” siger hun og understreger, at hun også selv viser de studerende, at hun heller ikke er fejlfri. ”Nogle gange er den opgave, man har fundet på måske helt hen i vejret, eller også går et forløb bare supergodt. Det er fedt at se, at de studerende udvikler sig og tager det, man siger til dem, til sig.” Læs også Praktiklærere Tre lærere er nomineret til ny pris: ”Jeg blev helt rørt, da jeg læste indstillingerne” En tydelig rollemodel Som praktiklærer ser hun det som sin opgave at være en tydelig rollemodel. Struktur, anerkendelse og blik for den enkelte elev er afgørende – især i en skolehverdag, hvor der er elever med mange forskellige behov. “Der er mange børn med diagnoser – og måske også nogle, der har dem, men ikke er udredt endnu. Det er vigtigt, at man ser dem alle sammen.” Selv brænder hun især for de fagligt svageste elever. Som læsevejleder arbejder hun målrettet for, at de oplever succes. “De skal føle sig set og hørt og mærke, at de dur til noget – i stedet for bare at få nederlag på nederlag.” Praktikanterne giver noget tilbage Det er ikke kun de studerende, der lærer noget i praktikken. Michelle Fruensgaard oplever også, at de studerende bringer ny viden med sig fra læreruddannelsen, som gør hende klogere på sin egen lærerpraksis. “Det er fedt at se, hvad det nye er i lærerfaget. De kan give os ‘gamle krager’ ny inspiration.” Hun nævner blandt andet arbejdet med det tænkende klasserum i matematik som noget, hun selv har arbejdet med, men hvor hun blev klogere af at se, hvordan de studerende brugte det i undervisningen. Hun understreger, at de studerende hun har haft i år, har været virkelig engagerede og dygtige, og at hun måske er kommet tættere på dem, end hun tidligere har været på studerende. “De har været exceptionelt gode,” siger hun. ”De har været parate til at dele noget om sig selv – både fagligt og menneskeligt. Ligesom relationer mellem lærere og elever er vigtige, så er relationer mellem lærer og studerende også meget vigtigt.” De studerende inviterede hende til at se deres eksamensprojekt i idræt. “Jeg valgte at komme med min datter. Det blev de lidt overraskede over. Men det er lang tid siden, jeg selv har været til eksamen, og jeg vil gerne vide, hvordan de gør det nu,” siger hun. For hende gør det opgaven meningsfuld, når hun kan se, at de studerende udvikler sig. “Det er fedt at se, at de tager det til sig, man siger – og rykker sig.” Indlægget Michelle er kåret til årets bedste: “De studerende skal ikke bare være fluen på væggen” blev først udgivet på Folkeskolen .

8 May 2026

Kendt skulptur knækkede flere gange - men nu bliver den forhåbentlig stående

Nu er skulpturen 'Vingen' i Aalborg kommet op at stå igen, denne gang med mere sikkerhed.

8 May 2026

Robotterne har indtaget Odense - skænker øl, danser og fejer

8 May 2026

Kraftig brand i København

8 May 2026

Zaren gav den danske konge en robåd i gave: Efter 30 år på land er den nu genopstået

Robåden var frem til 1959 ejet af Kongehuset og har siden været forbi Nationalmuseet og Valdemar Slot. Nu skal den sejle i Randers.

8 May 2026

'Fritidssysler' blev årets sprogfælde: Se de 25 mest opslåede ord under retskrivningsprøven

Da landets 9.-klasseelever tirsdag sad bøjet over retskrivningsprøven, arbejdede tusindvis af fingre samtidig hurtigt hen over tastaturer for at dobbelttjekke stavemåder. I alt blev der foretaget 5.757.599 opslag i Ordbogen A/S’ digitale ordbøger under prøven. Det er ifølge virksomheden ny rekord og mere end 600.000 flere opslag end sidste år. Tallene afslører, hvilke ord der især gav anledning til tvivl blandt eleverne. Det mest opslåede ord blev 'fritidssysler', som alene blev søgt mere end 57.000 gange. Også ord som 'sandsynligvis', 'fundet' og tallet '1000' sendte mange elever forbi søgefeltet. Mærkværdigvis kommer ordet 'og' ind på en 4. plads over mest søgte ord. Ordbogen A/S forklarer det ved, at 'og' er kommet så højt, fordi det må have været del af et andet ord i prøven, som skal bøjes i tid. "Generelt er ord som 'og', 'er', og 'i' med videre nogle af de mest søgte ord dagligt på ordbogen.com, men her er det ofte i forbindelse med oversættelser, men også i forbindelse med bøjninger af ord," oplyser firmaet til Folkeskolen . Sammensatte ord fylder meget Blandt de 25 mest opslåede ord optræder flere lange sammensatte ord og begreber. Ud over 'fritidssysler' ligger blandt andet 'hverdagsmetaforer', 'konkurrenceelementer', 'pengepræmie' og 'hverdagsmetaforer' højt på listen. Også ord som 'sorteres', 'instrukser' og 'somregel' blev slået op mange gange. Listen over de 25 mest opslåede ord ved retskrivningsprøven 2026 Ordbogen.com og ABC-ordbogen har opgjort, hvilke ord eleverne søgte mest på under retskrivningsprøven 3. maj 2024. Ordene er rangordnet efter antallet af søgninger: fritidssysler sandsynligvis fundet og 1000 populære foretrække hvorvidt hverdagsmetaforer sorteres konkurrenceelementer pengepræmie familiespil agere spillerunde følelsesmæssig somregel forskellig tydeliggøre instrukser seere spillenes opkræve intens stemmeassistent Kilde: Ordbogen A/S Indlægget 'Fritidssysler' blev årets sprogfælde: Se de 25 mest opslåede ord under retskrivningsprøven blev først udgivet på Folkeskolen .

8 May 2026

Se kortet: Unge i provinsen vælter fra klasseværelserne 'ud i virkeligheden'. I byerne er det et fåtal

78 elever i Rebild er i praktik to dage om ugen. I Glostrup er ikke en eneste i juniormesterlære.

8 May 2026

”Der bliver en ro blandt eleverne, når vi taler frygten ned”

Eleverne i 5A er musestille og kigger alvorligt på deres lærer, som fortæller, om dengang han vågnede i en brændende bygning. Skemaet viser matematik, men Kristoffer Per Achen-Millard har valgt at bruge timen til at tale med sine elever om frygt og krisehåndtering. For dagen inden udskrivelsen af folketingsvalget nåede regeringen akkurat at udnævne uge 19 til national beredskabsuge med en opfordring til blandt andet landets skoler om at bruge ugen til at sætte fokus på beredskab og krisehåndtering. En opfordring, Kristoffer Per Achen-Millard har taget til sig, og derfor nu fortæller om en skræmmende oplevelse, han pludseligt blev udsat for. "Jeg fik så dårlig samvittighed” Små udbrud af ”nej” og ”uh” lyder fra eleverne, da han fortæller om, hvordan han blev vækket af en brandalarm. Og at han og værelseskammerateren til en start troede, det var en øvelse, men de til sidst åbnede døren og en mur af røg mødte dem. Kristoffer Per Achen-Millard fortæller, at han så fik så travlt med at komme ud, at han ikke kiggede efter sine kammerater. ”Da jeg stod udenfor, gik jeg helt i panik, fordi jeg ikke kunne finde min ven. Jeg fik så dårlig samvittighed,” fortæller han klassen. Eleverne holder vejret, imens Kristoffer Per Achen-Millard holder en kunstpause, før han fortsætter. ”Han var heldigvis kommet ud,” afslører han. Læs også Varslingssirener Red Barnet: Sådan forbereder du eleverne på hyletonen Italesætter når der sker noget ude i verdenen Kristoffer Per Achen-Millard synes, det er et godt initiativ at sætte beredskab på skoleskemaet. For han mener, at det er vigtigt at tale med eleverne om deres bekymringer, og derfor er det også noget, han ofte bruger tid på i sin undervisning. ”Jeg prøver altid at aktualisere min undervisning, hvis der sker noget relevant og stort ude i verden. For mange snakker ikke om det, eller ved hvad der sker,” fortæller han. Læs også Beredskab Politikerne vil have beredskab på skoleskemaet - læs, hvad lærerne mener Han har ikke en klar fornemmelse af, hvor meget frygt og bekymringer fylder hos alle elever. ”Men der er nogen, der har frygt, og der er sikkert også et stort mørketal, fordi de enten snakker om det derhjemme eller ikke siger noget. Det er vigtigt for mig at vise eleverne, at de ikke er alene med deres følelser. Og der bliver en ro blandt eleverne, når vi taler frygten ned,” forklarer han. Undervejs får eleverne til opgave at skrive ord på tavlsen, de forbinder med 'krise'. Flystyrt, skoleskyderi, røg, oversvømmelse, krig og skilsmisse er nogle af de ord, der står på tavlen, da eleverne er færdige med øvelsen. Foto: Dagmar Gellert-Jespersen ”Kan man foreslå, at de skal gå til psykolog?,” spørger en dreng, da klassen skal diskutere, hvad man kan gøre, hvis man går og er bange for noget. ”Det kan man godt,” svarer Kristoffer Per Achen-Millard. Han spørger ud i klassen, hvem man ellers kan snakke med, hvis det ikke skal være en psykolog, imens han peger med begge hænder på sig selv. ”Sin lærer,” udbryder en elev. Kristoffer Per Achen-Millard smiler. ”Hvis jeg skulle tilføje et ord, ville jeg skrive klimakrise eller global opvarmning,” fortæller Kristoffer Per Achen-Millard, da eleverne spørger ham, hvilke ord han forbinder med krise. Foto: Dagmar Gellert-Jespersen Lærer: De ældre elever har svært ved at tage det ind En af de andre elever foreslår, at man helt kan lade være med at se nyheder, imens en tredje foreslår, at man kan se Ultra Nyt. Kristoffer Per Achen-Millard fortæller, at han ikke synes, det er en god idé, at man afskærer sig fra nyhederne, men at det er vigtigt, at man deler sine bekymringer med nogen. I løbet af ugen vil han også undervise sin 7. klasse i beredskab. Her forventer han, at det er nogle andre ting, der fylder. ”Jeg havde en 8. klasse, som var meget bange for klimakrise, og det er slet ikke noget, der fylder i 5. klasse endnu,” siger Kristoffer Per Achen-Millard. Til gengæld oplever han, at det er lettere at undervise i frygt, inden eleverne bliver for gamle. "I 7. klasse har de en ironisk distance til det, så det er svært at få dem til at tage det ind," fortæller han. Indlægget ”Der bliver en ro blandt eleverne, når vi taler frygten ned” blev først udgivet på Folkeskolen .

8 May 2026

Grønlandsk kvinde får medhold i sag om tvangsfjernelse

I en sag om en grønlandsk kvinde, der fik fjernet sit barn, går landsretten i rette med Ankestyrelsen.

8 May 2026

Efter eksempler på chikane vil Venstre i København nu have stoppet optaget af nye elever på gymnasium

Danske Gymnasier mener, det er helt forkerte at stoppe optaget af elever på Ørestad Gymnasium.

8 May 2026

Politiet opfordrer alle til at opføre sig som normalt under omfattende militærøvelse

Østersøområdets sikkerhed er i fokus, når et større antal soldater og militærfartøjer den kommende uge træner forsvar af Bornholm og Østersøen.

8 May 2026

Endnu et stort hospital er ramt af omfattende telefon-nedbrud - nu er de i nødberedskab

To store hospitaler har siden tirsdag været ramt af et nedbrud på de ansattes alarmtelefoner.

8 May 2026

Politi-razzia mod ny farlig hash

8 May 2026

De gode historier om skoletrætte elever, der genfinder gejsten, står i kø. Men der skulle have været dobbelt så mange

På landsplan er 2,6 procent af eleverne i 8. og 9. klasse i juniormesterlære. Men det er kun halvt så mange som forventet.

8 May 2026

Forældre: Vi er for dårlige til at tale med hinanden om, hvad der er realistisk i skolen

Mange særaftaler er ikke et udtryk for, at der er noget galt med hverken forældrenes forventninger, lærernes undervisning eller eleverne i skolen. Det mener Regitze Spenner Ishøy, formand for foreningen for forældrebestyrelser, Skole og Forældre. ”Når så mange elever har behov for særaftaler, er det jo et tegn på, at skolens rammer ikke passer til de børn, der er i den. Og så er vi nødt til at snakke om, hvorvidt lærerne har for dårlige muligheder for at lave god undervisning og rolige klassefællesskaber.” Hun peger på, at for mange timer med uuddannede vikarer, for mange elever i klasserne, dårligt indeklima og en række andre faktorer kan være medvirkende til at gøre skolen svær at være i for mange elever. Læs også Særaftaler Skolelederne: Vi har brug for en forventningsafstemning om skolens opgaver Har forældrene en rolle i at beskytte lærerne mod de mange særaftaler? ”Det har skolens leder,” lyder det først fra Regitze Spenner Ishøy. ”Men hvis lærerne oplever, at det her er et problem, så er de jo nødt til at snakke med kollegerne, skolelederne og forældregruppen om, hvad det er for nogle problemer, der er, og om, hvad vi hver især kan gøre for at løse dem.” Forældreformanden stiller sig desuden kritisk over for, at de mange særaftaler skyldes forældrene. Ifølge hende er mange af særaftalerne nemlig indført på initiativ fra lærerne selv, og derfor ligger en stor del af løsningen også hos dem, vurderer hun. Når så mange elever har behov for særaftaler, er det jo et tegn på, at skolens rammer ikke passer til de børn, der er i den Regitze Spenner Ishøy Formand for foreningen for forældrebestyrelser, Skole og Forældre ”I stedet for at være frustreret over mængden af særaftaler skal lærerne måske kigge nærmere på, om der er noget, der går igen i de her særaftaler, som kan sige noget om den måde, vi tilrettelægger vores undervisning på, og om det kunne gøres på en anden måde.” Nogle lærere beskriver, at forældrene har urealistiske forventninger, og at de bliver vrede, hvis lærerne ikke vil tage særlige hensyn. Er forældrenes forventninger til særhensyn blevet for store? ”Hvis de er det, så er det, fordi vi er blevet for dårlige til at tale med hinanden om, hvad der er realistisk og rent faktisk kan lade sig gøre. Og så må vi jo tale om, hvordan vi laver et skole-hjem-samarbejde, der rent faktisk fungerer for alle parter,” siger Regitze Spenner Ishøy. Læs også Særaftaler Særaftaler æder af læreres tid til undervisning Hun mener, at lærerne bør få mere tid til at tage sig af skole-hjem-samarbejdet, og at der skal undervises mere i det på læreruddannelserne. Er forældre gode nok til at have blik for fællesskabet i skolen, eller er de blevet for optagede af deres eget barn? ”Jeg tror, at forældrene er rigtig gode til begge dele. For hvis de ikke har lyst til fællesskabet i folkeskolen, så havde de valgt et andet skoletilbud til deres børn. Forældrene bakker op, alt hvad de kan, de bager kager og arrangerer MGP-fester, og hvad ved jeg, men selvfølgelig skal forældrene også have fokus på deres egne børn og deres trivsel og læring. Hvem skulle ellers have det.” Indlægget Forældre: Vi er for dårlige til at tale med hinanden om, hvad der er realistisk i skolen blev først udgivet på Folkeskolen .

8 May 2026

Skolelederne: Vi har brug for en forventningsafstemning om skolens opgaver

Det er ikke kun lærerne, der får henvendelser om særhensyn fra forældre. Også skolelederne oplever, at forældre har større krav og forventninger til, hvad folkeskolen skal kunne i dag, end de har haft tidligere, fortæller skoleledernes formand, Dorte Andreas. Hun peger på en bredere tendens i samfundet, hvor borgerne generelt er blevet mere optagede af sig selv og har nogle store, høje forventninger til velfærdsinstitutionerne. Og det er man nødt til at tale højt om, mener Dorte Andreas. ”Skolelederforeningen vil gerne starte en samtale om folkeskolen som forpligtende fællesskab. Der er behov for at lave en forventningsafstemning om, hvor mange opgaver skolen skal tage sig af, og hvad der er skolens opgaver, og hvad der er hjemmets opgaver.” Læs også Særaftaler Forældre: Vi er for dårlige til at tale med hinanden om, hvad der er realistisk i skolen Samtalen skal foregå både blandt politikerne på Christiansborg, i de kommunale forvaltninger og skoleudvalg og ikke mindst på de enkelte skoler. ”Vi skal først og fremmest have dialogen med medarbejderne og forældrene. Skolerne skal ikke bøje sig, og vi er nødt til at være mere tydelige som skole, men vi er samtidig nødt til at mødes med forældrene. For hvis ikke dialogen bliver taget på en god og respektfuld måde, kan jeg frygte, at det bliver svært,” siger skoleledernes formand. I en ny medlemsundersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening for Folkeskolen fremhæver flere lærere, at ønsker om særaftaler ikke kun kommer fra forældrene, men også fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, AKT og skolelederne. Det er vigtigt, at medarbejderne altid er med i snakken, når vi indgår aftaler med forældrene Dorte Andreas formand for Skolelederforeningen Er skolelederne med til at puste til en udvikling, når de beder lærerne om at indgå særaftaler med eleverne? ”Det er ikke min oplevelse, at lederne er med til at puste til en udvikling. Men det er vigtigt, at medarbejderne altid er med i snakken, når vi indgår aftaler med forældrene, så de kan nikke til de aftaler, der bliver indgået,” fastslår Dorte Andreas. Folkeskolens undersøgelse viser også, at kun syv procent af lærerne har fælles retningslinjer for særaftaler på deres skole. Vil Skolelederforeningen anbefale fælles retningslinjer? ”Nogle gange kan det være rigtig godt med fælles retningslinjer, andre gange bliver det for rigidt. Det må være op til skolerne selv at vurdere,” siger Dorte Andreas. Læs også Særaftaler Særaftaler æder af læreres tid til undervisning Hvis man vil arbejdspresset og særaftalerne til livs, peger Dorte Andreas på en velkendt løsning, der tager fat om problemets rod, frem for at symptombehandle, som hun siger: ”Der er flere børn, der har særlige behov, og dér har vi åbenlyst behov for massive investeringer, så vi kan hjælpe dem. Jeg tror ikke, at det i sig selv vil hjælpe på, at eleverne har behov for særaftaler, men vi vil i højere grad føle, at vi har mulighed for at hjælpe dem.” Indlægget Skolelederne: Vi har brug for en forventningsafstemning om skolens opgaver blev først udgivet på Folkeskolen .

8 May 2026

Trods politisk uro tror Borgernes Partis eneste byrådsmedlem fortsat på partiets fremtid

Borgernes Parti har siden folketingsvalget været præget af politisk uro og frafaldne partimedlemmer. Men spørger man landets eneste byrådsmedlem af Borgernes Parti, er tiltroen til partiets fremtid fortsat stor.

7 May 2026

Unge grønlændere med store drømme: Hvordan skal Kalaallit Nunaat se ud i fremtiden?

Grønlands Erhverv har samlet 400 unge grønlændere i Nuuk for at diskutere, hvordan de kan være med til at forme deres lands fremtid.

7 May 2026

Ansøgninger for næsten dobbelt så meget, som der er i ulvehegnspuljen: Her er, hvad politikerne vil gøre

Statens pulje til ulvehegn rækker langt fra til alle ansøgere, og dyreejere i ulveplagede områder efterlyser både flere penge og klarere løsninger fra politikerne.

7 May 2026