Denmark

BILLEDER Skønhedsidealer gennem tiden

I 1920'erne startede idealet om den tynde krop, som stadig dominerer i dag.

17 Jun 2026

Dorte Chabert deler skæbne med norsk kronprinsesse: 'Ubeskrivelig følelse at kunne trække vejret selv'

Dorte Chabert lever på sjette år med sine donorlunger. Taknemmeligheden over et nyt liv fylder – ligesom angsten for et tilbagefald.

17 Jun 2026

Afdøde Ole Lund Kirkegaard udkommer med ny børnebog

17 Jun 2026

Har du ikke råd til drømmeboligen i København? Her er tre tips fra en boligøkonom

Det er faktisk muligt at finde noget, der er til at betale, siger boligøkonom Mira Lie Nielsen. Her er hendes bedste råd, hvis du vil købe bolig.

17 Jun 2026

Kongen tog hjelmen på og sluttede ringen om Lynetteholm

17 Jun 2026

Danskerne skal holde med Ghana til VM!

17 Jun 2026

Vinderen af 'Danmarks måske mest hemmelige mesterskab' fundet

Kolding fjord og Lillebælt dannede i weekenden ramme om Danmarksmesterskaberne i undervandsfotografi. Vinderen blev Poul Erik Rasmussen

17 Jun 2026

Ny forskning: På 25 år har skønhedsidealet stort set ikke ændret sig

På trods af at vi de seneste år har talt om diversitet og kropspositivisme, er skønhedsidealerne stort set uændrede.

17 Jun 2026

”Det er så givende at bidrage til, at eleverne lykkes”

”Det er så givende at bidrage til, at eleverne lykkes” Sådan siger lærer Shkurte Emini Martinez, der arbejder på Tagensbo Skole i Københavns nordvestkvarter, når hun skal forklare, hvad der har fået hende til at møde op på arbejde dag efter dag i mere end 15 år. Tagensbo Skole ligger i et hjørne af Københavns Nordvestkvarter og er bogstavelig talt omringet af alment boligbyggeri med en del mindre ressourcestærke familier blandt beboerne. Og det kan mærkes på den opgave, lærerne står med i dagligdagen. Arbejdet ”er da benhårdt,” erkender Shkurte Emini Martinez. Forleden havde læreren en samtale med en kollega om, hvorfor hun stadig er på skolen efter så mange år, og den vigtigste forklaring, kom hun frem til, er, at hun er ”meget glad for relationsarbejdet.” ”Det er det her med, at man spiller en betydningsfuld rolle i elevernes liv. Som lærer her er man ikke bare underviser, men en særlig voksen i deres liv, der bidrager med noget, de ikke altid kan finde andre steder,” fremhæver Shkurte Emini Martinez og fortsætter: ”For eksempel i Uge Sex, når man har de her samtaler med pigerne, så finder man jo ud af, at de aldrig har talt med nogen andre om de emner, fordi det er flovt og tabubelagt.” Danske lærere bryder med international tendens At Shkurte Emini Martinez og andre lærere vælger at arbejde på udsatte skoler i årevis, er som sådan ikke usædvanligt. I Danmark i hvert fald. En ny stor undersøgelse af fastholdelsesprocenten på danske skoler viser faktisk, at skoler i udsatte områder ikke har sværere ved at fastholde lærere, end den gennemsnitlige skole. Og det kom bag på en af forskerne bag undersøgelsen ph.d. og lektor Helle Plauborg fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU). ”Det er sindssygt interessant, at det forholder sig sådan, for der er et entydigt billede i international forskning af, at det er sværere at fastholde lærere på skoler, der ligger i socioøkonomisk udsatte områder. Og i vores undersøgelse, ser vi et modsatrettet billede,” siger forskeren. Helle Plauborg har beskæftiget sig med lærernes arbejdsliv i årevis, og hun har også et bud på, hvorfor lærerne ikke forlader udsatte skoler, mere end de gør. ”Lærerne på udsatte skoler føler sig ofte enormt knyttede til skolen, og de har tit tænkt sig rigtig godt om, når de har valgt hvilken skole de vil arbejde på. Typisk vil lærerne gerne gøre en forskel for lige præcis det elevklientel, man finder på de her skoler, og det er dét de brænder for hver dag”, siger Helle Plauborg, og understreger, at det er helt anderledes end det, man ser i internationale studier fra fx Australien og USA. I forbindelse med den seneste undersøgelse interviewede Helle Plauborg og kollegaerne flere kilder, der havde forskellige forklaringer på fænomenet. Nogle forklarede tendensen med et stærkt sammenhold blandt personalet, andre fremhævede en opbakkende ledelse, der gav lærerne stor autonomi, og i alle tilfælde gik lærernes dedikation igen, som en forklaring, fortæller forskeren. ”En lærer fra en lokal lærerkreds forklarede tendensen med, at ledelsen på en skole i et udsat område i høj grad havde lærernes ryg, og bakkede godt op, når arbejdet blev udfordrende samtidig med at lærerne havde en høj grad af autonomi i deres arbejde,” forklarer hun. I alle de tre casestudier, Helle Plauborg og kollegaerne lavede i forbindelse med deres undersøgelse, var lærernes dedikation en gennemgående forklaring på, hvorfor lærere på disse skoler ikke blot blev i professionen, men også blev på de specifikke skoler, forklarer hun. ”Det tyder altså på at lærerne på denne her type skoler ofte er ekstremt dedikerede og gør sig umage”, siger forskeren. I forbindelse med forarbejdet til undersøgelsen fortalte en skoleleder fra en udsat skole desuden fortalt, at hun gør meget ud af rekrutteringen og sjældent ansætter nyuddannede lærere. ”Det er et hårdt arbejdsliv, og jeg har brug for lærere med erfaring, som jeg ved, kan deres kram. Jeg gør mig meget umage med rekrutteringen og identificerer de bedste lærere, jeg overhovedet kan finde,” havde skolelederen sagt til Helle Plauborg. Lærer: ”Det er så dejligt at følge dem og at have præget den udvikling” På Tagensbo Skole genkender Shkurte Emini Martinez det billede, som Helle Plauborg tegner. Her kræver lærerjobbet tæt samarbejde mellem kollegerne om eleverne, og en ledelse, der bakker op, fortæller hun. Og at være en del af det tætte netværk omkring eleverne er også noget af det, Shkurte Emini Martinez fremhæver ved sit job. ”Og så arbejder vi sammen med SOF (socialforvaltningen, red.), SSP (kriminalpræventivt samarbejde, red.) og Uddannelse og Job,” fortæller hun engageret. Det er jo alle de møder med eksterne, som man oftest hører, at lærere synes, tager tid fra deres arbejde? ”Ja, det skal man vide og gide, hvis man skal arbejde her. Og det er selvfølgelig en balance. Der skal være tid til det,” siger Shkurte Martinez og lægger vægt på, at Tagensbo Skole giver hende tid til de møder, som samarbejdet om eleverne kræver. ”Det er sat på skemaet”, som hun siger. Men selvom arbejdet på Tagensbo Skole til tider er benhårdt” er det det hele værd, påpeger hun. ”Men når man så har en 9.-klasse, der slutter, eller er ude som censor og kan se dem stå der, reflekterede og meget mere modne og klar til livet, er det det hele værd. Det er så dejligt at følge dem og at have præget den udvikling.” The post ”Det er så givende at bidrage til, at eleverne lykkes” appeared first on Folkeskolen .

17 Jun 2026

Overrasket forsker: Dette har ”kæmpe betydning”, hvis man vil fastholde lærerne i skolen

”Jeg er overrasket over, hvor kæmpestor en betydning økonomi har.” Sådan siger ph.d. og lektor Helle Plauborg, der siden 2020 har forsket i spørgsmålet om, hvad der får folkeskolelærere til at blive i jobbet. Sammen med kollegaer fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) står hun bag en ny stor undersøgelse, der kortlægger forskellen på skoler og kommuners tendens til at fastholde lærerne. Undersøgelsen bygger på et usædvanligt stort datasæt bestående af registerdata og interview med forvaltningsfolk og lærerkredsrepræsentanter fra tre nøje udvalgte kommuner, og med undersøgelsen i hånden er Helle Plauborg derfor i stand til at aflive nogle myter og afsløre nogle nye indsigter. Om undersøgelsen Undersøgelsen indgår i et fireårigt forskningsprojekt, der er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond. Den bygger på tal fra Danmarks Statistiks lærer-elevregister fra skoleårene 2013/14 til 2022/23. Fastholdelsesprocenten er regnet ud baseret på, om læreren bliver på samme skole, i samme kommune eller i faget generelt, efter et år. Lærere på deltid tæller som fastholdte i undersøgelsen, hvis de har mindst fire ugentlige timer i deres fag. Undersøgelsen dykker ned i tre anonyme case-kommuner (X, Y og Z) med vidt forskellige geografiske og økonomiske forudsætninger. En storbykommune (Kommune X), en provinsbykommune (Kommune Y) samt en kommune med en skarp opdeling mellem by- og landskoler (Kommune Z) Her er forvaltningschefer og lærerforeningsrepræsentanter blevet interviewet i perioden 2025. I løbet af sommer bliver en forskningsartikel offentliggjort, der præsenterer undersøgelsens resultater. På baggrund af interviewene er det blandt andet tydeligt for Helle Plauborg, ”hvordan økonomi på flere forskellige måder får en ret direkte indflydelse på fastholdelsesprocenten i en kommune eller på en skole på flere forskellige måder,” som hun siger. For eksempel fortalte en skoleleder fra en kommune med dårlig økonomi, hvordan han var blevet bedt om at flytte fem lærere, fordi kommunen havde ændret på fordelingsnøglen i løbet af regnskabsåret. Selvom lærerne blev tilbudt at blive ansat på en anden skole i kommunen, valgte de at forlade stillingen. Lærere har generelt en stærk tilknytning til en specifik skole, og selvom de bliver tilbudt job på en skole ganske tæt på, vil de ofte stadig føle sig afskediget. Derfor gør skolesammenlægninger og forflytninger sjældent noget godt for fastholdelsesprocenten, påpeger Helle Plauborg, og tilføjer en vigtig pointe: ”Vi ofte taler om frafald på måder, der indikerer, at lærere vælger at forlade professionen, men vores undersøgelse indikerer også, at mange føler sig presset ud af en profession, de gerne ville have bidraget til fortsat.” Kommunerne i undersøgelsen er udvalgt, så der både er en bykommune, en landkommune og en provinskommune repræsenteret. Der optræder desuden skoler i tæt befolkede og i mindre tæt befolkede områder, og de tre kommuner adskiller sig også ved at have en fastholdelsesprocent, der henholdsvis er over, under eller lige omkring landsgennemsnittet. På en anden skole, i en mere velhavende kommune, går det langt bedre med at fastholde lærerne. Skolen ligger i et område med høje huspriser, og kommunens økonomi er god. Det betyder, at kommunen har økonomisk overskud til at give lærerne mere forberedelsestid og kan tilbyde mere i løn end nabokommunerne. Løn ser normalt ikke ud til at have en stor betydning for, hvor lærere vælger at arbejde, men et par tusind mere i lønposen, lader alligevel til at have en betydning for fastholdelsen, forklarer Helle Plauborg. ”Virkeligheden er specifik” Økonomi er dog langt fra det eneste aspekt, der får lærere til at blive i folkeskolen. Tværtimod. Helle Plauborg og kollegaernes undersøgelse viser nemlig, at tidligere oversete elementer har en stor betydning for, om lærerne forlader jobbet på en skole eller ej, forklarer forskeren. Nogle steder kan et faldende antal lærere på skolerne for eksempel forklares med, at der bliver født færre børn i skoledistriktet, eller at børnefamilierne ændrer bosættelsesmønstre, fortæller hun. Generelt spiller befolkningstilvæksten i kommuner en lidt overset stor rolle, og i byerne er der også eksempler på, at skolernes elevtal, økonomi og lærerfastholdelse er udfordret af konkurrencen fra en privatskole, der ligger i området, forklarer hun. Og det fører hende hen til en af hendes vigtigste pointer. For både de mange interview og den omfattende kortlægning peger på, at det er svært at sige noget meget entydigt om kommunernes og skolernes evne til at tiltrække og fastholde lærere. For eksempel er der ikke noget i data, der peger på, at det er nemmere at fastholde lærere i en bykommune, end i en landkommune. Der er heller ikke nogen afgørende forskel på store og små skoler, og selv over tid svinger kommunernes fastholdelsesrater, forklarer Helle Plauborg. Farverne på de to kort illustrerer kommunernes fastholdelsesprocent i to forskellige perioder, og kortlægningen viser som noget nyt, at skolernes succes med at fastholde lærere både varierer internt i kommuner og over tid. Derfor kan man ikke sige, at fx bykommuner eller landkommuner generelt har flere udfordringer med at få lærerne til at blive i jobbet. Kilde: : Teachers and Teaching Exploring teacher retention in Denmark as an entangled phenomenon: Unpacking variations within and across municipalities (DPU) ”Det betyder, at hvordan man tiltrækker lærere til en skole, kommer an på de lokale udfordringer og betingelser. Derfor er vi nødt til at lave grundige analyser, før vi giver os i kast med at beslutte, hvad der skal ske,” siger hun. Hendes og kollegaernes forskningsartikel blev fagfællegodkendt samtidig med, at blandt andre Socialdemokratiet førte valgkamp med blandt andet et klasseloft på 14 elever og en ambition om mange flere lærere på valgplakaten. Men hvis politikerne gerne vil have flere lærere i de danske folkeskoler, skal de se at droppe de ensrettede løsninger, der gælder alle skoler og i stedet fokusere på de specifikke løsninger, vurderer Helle Plauborg. ”Når vi siger ’skole’, så tror vi at vi taler om det samme. Men vores undersøgelse understreger jo, at skoler er radikalt forskellige, og derfor er vores interventioner i forhold til fastholdelse jo også nødt til at være radikalt forskellige,” siger hun og tilføjer, ”Det betyder, at skoler og kommuner skal have et langt større råderum, så skolerne i samarbejde med de lokale lærerkredse og forvaltninger kan udvikle løsninger, der er specifikke.” Gør op med tidligere forskning Set fra et forskningsmæssigt perspektiv, er Helle Plauborg og kollegaernes undersøgelse heller ikke uden betydning. Den gør nemlig op med flere års faglige diskussioner blandt forskere, der har været optaget af om bykommuner eller landkommuner, eller om store eller små skoler er bedst til at få lærere til at blive i jobbet. Og det bør indgyde håb, mener forskeren. ”Vores undersøgelse vidner jo om, at beliggenhed ikke alene er afgørende for en skoles evne til at fastholde lærere. Der har lidt været en fortælling om, at fordi skolers beliggenhed er uafvendelig, kan man ikke gøre så meget ved fastholdelsen. Men vi viser, at det kan man godt,” siger Helle Plauborg. The post Overrasket forsker: Dette har ”kæmpe betydning”, hvis man vil fastholde lærerne i skolen appeared first on Folkeskolen .

17 Jun 2026

Kasserede politiuniformer bliver til akustikplader

Midt- og Vestjyllands Politi sender ikke længere aflagte, plettede og ødelagte uniformer til destruktion.

17 Jun 2026

Er endnu et kæmpe sportsevent i hovedstaden for meget for københavnerne?

DM-ugen kommer til hovedstaden i 2028, og selv om store events kan give trafik og trængsel, bliver nyheden taget godt imod på gaden af en del af københavnerne.

17 Jun 2026

Borgere kritiserer politiet efter drab: 'Det virker useriøst'

Borgere i Randers og på sociale medier undrer sig over, at politiet først afviste tegn på en forbrydelse i drabssag. Efterforskningsleder afviser kritik.

17 Jun 2026

Sproglige hierarkier (re)produceres i folkeskolens engelskundervisning

Lektor på Læreruddannelsen UCN Ariana Mihalik Ward Jespersen har indstillet Elvira Thit Benkjer Larsen til en pris for sit bachelorprojekt med begrundelsen: ”I en tid, hvor engelsk fungerer som globalt lingua franca, og elever i stigende grad møder sproglig variation i deres hverdag, rejser bachelorprojektet Sproglige hierarkier et aktuelt og afgørende spørgsmål om, hvilke former for engelsk der gives legitimitet i skolen. Projektet indstilles til årets bedste, fordi det på original og overbevisende vis afdækker, hvordan sproglige hierarkier (re)produceres i både uddannelsespolitik, undervisningspraksis og elevernes egne forståelser. Med stor teoretisk tyngde, metodisk sikkerhed og en særdeles nuanceret empiri synliggør projektet et overset problemfelt med væsentlige konsekvenser for udviklingen af elevers interkulturelle kommunikative kompetence. Desuden er projektet formidlet med en klarhed og faglig præcision, der gør komplekse problemstillinger tilgængelige og vedkommende, samtidige med at det tydeligt kalder på refleksion, dialog og handling i praksis.” Projektet konkluderer, at der på alle tre niveauer (re)produceres et sprogligt hierarki, hvor standarden placeres øverst som den forståelige variant, mens øvrige varianter betragtes som uforståelige. Målet om interkulturel kommunikativ kompetence kan dermed anses som delvist uforeneligt med denne standardisering, da marginalisering af ikke-standardvarianter kan begrænse elevernes brug af sproglige ressourcer og udvikling af forståelseskapacitet. Læs hele projektet her: Sproglige hierarkier . Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet. Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet. Uafhængige dommere – lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på L ærerprofession.dk Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference. The post Sproglige hierarkier (re)produceres i folkeskolens engelskundervisning appeared first on Folkeskolen .

17 Jun 2026

'Bedste fem år': 'Karl' kæmpede for IS - nu er han fængslet i Irak

17 Jun 2026

Krisemøde hos danske svineproducenter

Danske svineproducenter har indkaldt til krisemøde i Horsens.

17 Jun 2026

Flere forældre går op i, at deres barn vinder klasselotteriet

Men det handler hverken om mistillid til skolerne eller mere pylrede forældre, fortæller skoleforsker.

17 Jun 2026

Efter DR-dokumentar: Nye anmeldelser af kræftsager knyttet til 'kælder' under Panum Instituttet

Der er blevet lavet minimum to nye anmeldelser af kræftsager som potentielle arbejdsskader. Det er fortsat usikkert, om der er en sammenhæng.

17 Jun 2026

Så meget sparer du ved at tage el-bilen på kør-selv-ferie

De høje brændstofpriser har gjort gevinsten for el-bilejere endnu større.

17 Jun 2026

Fem fordele og én ulempe ved en skoledag med kun to fag

Dueholmskolen på Mors har droppet lektioner på 45 minutter.

17 Jun 2026

Politi om bandekonflikt i Herning: 'Vi er et godt sted'

17 Jun 2026

Elevråd besøgte Nepal, men nepalesere må ikke komme ind i Danmark: ”Uretfærdigt”

En ansøgning til Globuspatruljen under Udenrigsministeriet sikrede elevrådsrepræsentanterne de penge, der skulle til for at invitere elever fra Nepal til Danmark på en studietur. Det var meningen, at de nepalesiske elever skulle have en rundvisning på Christiansborg, besøge Christiania og bo hos danske familier. De nepalesiske elever skulle også besøge de danske skoler, hvor de skulle deltage i valgfag som billedkunst og madkundskab, som ikke findes i Nepal. Som led i samfundsfagsundervisningen skulle de nepalesiske elever formidle til de danske skolers elever, hvordan det er at gå i skole i Nepal. Besøget blev arrangeret i kølvandet på, at en gruppe elevrådsrepræsentanter fra Lejre Kommune på Midtsjælland havde været på besøg i det sydvestlige Nepal, hvor de undervejs havde fokus på elevdemokrati og ’aktivt medborgerskab.’ De danske elever deltog i timer på den nepalesiske skole og blev inviteret ind i de lokale elevers hjem. Da de danske elever, heriblandt 16-årige Alma Møller Olesen, der går i 9. klasse på Allerslev Skole, landede i Danmark igen, gik de straks i gang med at arrangere, at de nepalesiske elever kunne komme på besøg hos dem. Lejre-eleverne fik bevilget 83.000 kr. af Udenrigsministeriet til flybilletter til eleverne og deres lærer, men da de nepalesiske elever ansøgte om visum, blev det afslået. Myndighederne var bekymrede for, at de efter besøget ikke ville forlade Danmark igen. Alma Møller Olesen og de andre elevrådsrepræsentanter skriver i et debatindlæg i Berlingske , at afslaget var begrundet med tvivl om ægtheden, og at Nepal er et fattigt land. Alma og de andre blev ærgerlige. ”Det er uretfærdigt, at de ikke får lov at få samme mulighed for at besøge os, når nu vi har været ned at besøge dem,” siger hun til Folkeskolen. Selvom de nepalesiske elever fik afslag på deres visum i første omgang, håber Alma Møller Olesen, at de kan komme på besøg i Danmark til efteråret. ”Planen er, at vi søger visum til dem igen og forsøger at få projektet op at køre og ikke giver op,” siger Alma Møller Olesen. De nepalesiske elever blev ifølge Alma Møller Olesen skuffede og ærgerlige over afslaget, forklarer hun ”De ser det lidt som om muligheden er lukket, så de blev også rigtig skuffede, men vi håber, at de kan komme til efteråret.” Alma Møller Olesen og de andre elevrådsrepræsentanter ærgrer sig over tankegangen hos de danske myndigheder: ”Vi synes jo alle sammen, at det er uretfærdigt, at bare fordi de kommer fra Nepal, må de ikke komme ind,” siger Alma Møller Olesen. The post Elevråd besøgte Nepal, men nepalesere må ikke komme ind i Danmark: ”Uretfærdigt” appeared first on Folkeskolen .

17 Jun 2026

Region Østdanmark nærmer sig: Ny visuel identitet til 11 millioner skal samle to regioner

Regningen lyder på 11 millioner kroner, men ifølge regionsrådsformand Lars Gaardhøj er pengene nødvendige for at samle de to nuværende regioner.

17 Jun 2026

Hvis du selv skal pille dit asbesttag ned, skal du have et kursus, mener cheflæge

Ifølge cheflæge kan det godt være sundhedsmæssigt forsvarligt at lade private fjerne det gamle asbesttag.

17 Jun 2026

Skole på Mors har droppet det klassiske skoleskema

Det gamle skoleskema er røget i skraldespanden, og det har skabt mere ro på skolen.

17 Jun 2026

Læger til KU efter kræfttilfælde blandt tidligere ansatte: 'Vi er bekymrede, undersøg vores helbred'

Københavns Universitet afviser i første omgang lægernes opfordring, men åbner i et svar til DR nu op for en ekstern undersøgelse.

17 Jun 2026

Lukning af 10. klasse kan betyde endnu mere mistrivsel på efterskolerne: “Jeg er i tvivl om, hvorvidt vi kan rumme flere”

Skolevægring, ensomhed, angst - ingen kan være i tvivl om, at der er mistrivsel blandt elever i folkeskolen. Men nu er problemerne også flyttet ind på landets efterskoler, viser fagbladet Folkeskolen s rundspørge. 20 ud af 27 fynske almene efterskoler oplever at modtage flere elever, der mistrives, end for ti år siden, og at det påvirker hverdagen på efterskolerne. Mange steder kræver udfordrede elever særaftaler. For eksempel eneværelser, fritagelse fra undervisning og pauser fra fællesskabet. Men om få år kommer der til at blive lagt endnu mere pres på. For når de kommunale 10.-klasser lukker i 2030, vil endnu flere unge, der mistrives, flytte ind på efterskolerne. Og samtidig har Trivselskommissionen anbefalet, at flere forældre sender deres børn på en efterskole som en del af kommissionens bud på en løsning på trivselskrisen. Læs også Trivsel Særaftalerne fra folkeskolen presser efterskolernes grundsten - fællesskabet Allerede i dag tager mere end hver tredje et år i 10. klasse på en af landets efterskoler, når folkeskolen slutter. “Det er os, sammen med FGU (forberedende grunduddannelse, red.), der skal samle de unge op, som fagligt ikke er lykkedes,” lyder det fra Efterskoleforeningens formand, Torben Vind Rasmussen. “Jeg er i tvivl om, hvorvidt vi kan rumme flere elever,” siger forstander på Nordfyns Efterskole, Mogens Madsen Zabel, til Folkeskolen . Han er med på, at efterskolerne har et ansvar for samfundsopgaven. “Vi skal være en mangfoldig skole, men vi skal passe på, at mængden af elever med udfordringer ikke kommer til at overskygge, for det kan komme til at gå udover dem, som er velfungerende, som så ikke får et godt ophold,” siger Mogens Madsen Zabel. Men han understreger, at hvis skolen skal tage imod flere elever, der kræver ændringer i dagligdagen, skal der kigges på, om skolerne har brug for flere ressourcer. “Man bliver nødt til at sikre sig, at efterskolerne, som de er i dag, også er kompetente nok til det,” siger han. I dag kræver den øgede mistrivsel allerede en hel del ressourcer til for eksempel flere elevsamtaler, mere forældresamarbejde og efteruddannelse af personalet. Alligevel bøvler skolerne stadig med at få alle elever til at lykkes. Læs også Trivsel Rundspørge: Folkeskolens mistrivsel er flyttet ind på efterskolerne I Folkeskolen s rundspørge svarer 22 ud af 27 fynske almene efterskoler, at de ofte eller somme tider oplever, at elever, der mistrives, gennemfører skoleåret, men ikke opnår efterskolens grundlæggende dannelse i form af at kunne være en del af et fællesskab og få robusthed til den videre vej i samfundet. I Efterskoleforeningen anerkender man, at der lige nu er en udfordring med mistrivsel på landets efterskoler. Formand Torben Vind Rasmussen er enig i, at de almene efterskoler på nuværende tidspunkt ikke kan rumme alle unge. Han understreger dog, at det ikke betyder, at efterskolen slet ikke skal hjælpe unge, der mistrives. “Som skoleform skal vi arbejde for, at vi samlet set kan rumme alle. Jeg synes, at hver enkelt skole er forpligtet til at tage et udvidet ansvar for den ungdomskultur, vi har. Vi er forpligtet på at drive efterskole for de unge, der er i Danmark. Og når de unge ændrer sig, ændrer den forpligtelse sig også.” The post Lukning af 10. klasse kan betyde endnu mere mistrivsel på efterskolerne: “Jeg er i tvivl om, hvorvidt vi kan rumme flere” appeared first on Folkeskolen .

17 Jun 2026

Særaftalerne fra folkeskolen presser efterskolernes grundsten - fællesskabet

Kærestevæggen pynter i samlingsrummet. Efter weekendens elevfest bliver nogle ansigter flyttet frem og tilbage. I spisesalen kaster eleverne sig over frokostbuffeten med grillpølser og kartoffelsalat. Og først efter lærerne har stoppet musikken og er kommet med en opsang for tredje gang, synger eleverne for alvor med på Kim Larsens “Joanna” i den fælles sangtime. Alt ser ud til at være, som det plejer på Nordfyns Efterskole. Men sådan er det ikke helt. For de elever, der i dag flytter ind på efterskolens værelser, er anderledes, end de var for bare ti år siden. 20 ud af 27 fynske almene efterskoler oplever, at der kommer flere elever, der mistrives, end for ti år siden, og at det påvirker hverdagen på efterskolerne. Læs også Trivsel Rundspørge: Folkeskolens mistrivsel er flyttet ind på efterskolerne Det er især hverdagens rutiner, som udfordrer elever, der mistrives. At komme op om morgenen, deltage i fællesmåltider, møde ind til undervisning. Det at skulle være en del af fællesskabet hele tiden. På kompromis med efterskoleværdierne Og den udvikling har ændret hverdagen. For flere elever forlanger i dag særaftaler. De efterspørger for eksempel eneværelser, fritagelse fra undervisning og pauser fra fællesskabet, lyder det fra efterskolerne. Ifølge nogle skyldes det, at man i folkeskolen netop giver lov til særaftaler. Derfor er det forventningen, at efterskolerne også går på kompromis og følger trop. “Vi kan mærke, at det øgede behov for særaftaler kommer med fra folkeskolen, hvor de har fået lov til at lave en masse særaftaler,” fortæller Mogens Madsen Zabel, der er forstander på Nordfyns Efterskole. Læs også Særaftaler Ny undersøgelse: Lærere drukner i for mange særaftaler med eleverne Men særaftalerne skubber til fællesskabet, fortæller han. “Vores overordnede rammer for, hvordan vi vil drive efterskole, bliver udfordret af særaftalerne. Det har konsekvenser for fællesskabet.” Det billede genkender flere fynske efterskoler. I undersøgelsen svarer 18 ud af 27 efterskoler, at elevers mistrivsel kan have konsekvenser for efterskolens fællesskab og de øvrige elever. Også på Ollerup Efterskole på Sydfyn. “Vi prøver at insistere på, at hvis man går på efterskole, skal man også kunne spise sine måltider med de andre i spisesalen, og man skal bo på værelse med andre, men vi må ofte gå på kompromis,” fortæller forstander Mette Sanggaard. For det er vigtigt at kunne indgå i fællesskabet, når man går på efterskole, mener hun. “Hvis der er mange, der hele tiden har særaftaler, underminerer det nogle fællesskabsværdier, hvor præmissen langt hen ad vejen er, at vi sætter fællesskabet lidt højere end os selv, fordi vi i sidste ende også selv får noget.” “Det er en balance, hvor langt vi kan gå” Ingen kan svare på, hvor mange flere unge der flytter ind med mistrivsel i bagagen. Men den øgede mistrivsel kræver nye løsninger. Flere lærertimer til elevsamtaler og forældresamarbejde og efteruddannelse af personalet. Tit er det ressourcer, der går fra de andre elever. Og på et tidspunkt kan linen ikke strækkes længere, fortæller Mogens Madsen Zabel. ”Det er en balance, hvor langt vi kan gå med særaftaler. De andre elever kan synes, at det går for langt ud ad en tangent, og at vedkommende bare kan tillade sig alt, og så begynder det at smitte af på de andre.” Derfor er det vigtigt for ham, at tilpasninger ikke går udover størstedelens efterskoleophold. ”Vi skal være en mangfoldig skole, men vi skal også passe på, at mængden af udfordrede elever ikke kommer til at overskygge, for det kan komme til at gå ud over de andre, som så heller ikke får et godt ophold.” The post Særaftalerne fra folkeskolen presser efterskolernes grundsten - fællesskabet appeared first on Folkeskolen .

17 Jun 2026

Rundspørge: Folkeskolens mistrivsel er flyttet ind på efterskolerne

Når folkeskolen slutter , vælger rigtig mange unge at flytte ind på en af landets efterskoler. Faktisk tager mere end hver tredje et år i 10. klasse her. Men udover at have tøfler og joggingtøj med i kufferten, tager de unge også noget andet med. Mistrivslen fra folkeskolen er flyttet ind på efterskolerne. Det viser en rundspørge til de fynske efterskoler, som er gennemført for Folkeskolen . Her svarer 20 ud af 27 fynske almene efterskoler, at de oplever at modtage flere elever, der mistrives, end for ti år siden, og at det påvirker hverdagen på efterskolerne. Ingen overraskelse Tallene kommer ikke bag på Ulla Højmark Jensen, som er ungdoms- og uddannelsesforsker ved Aalborg Universitet. Hun har forsket i efterskoler i mange år. “Det overrasker mig ikke, at den mistrivsel, vi har set i folkeskolen, nu også slår igennem på efterskoleniveau.” Men tallene giver hende også grund til bekymring. “Hvis ikke der bliver taget hånd om de elever, der ikke trives, føler de sig ekskluderet fra et fællesskab, og det kan give dem problemer i samfundet i fremtiden. Det er meget voldsomt for en ung at føle sig ekskluderet fra et fællesskab,” fortæller Ulla Højmark Jensen. Mistrivsel Ingen kan sætte tal på, hvor mange unge der mistrives på efterskolerne, for det kan ændre sig fra dag til dag, forklarer Efterskoleforeningens formand, Torben Vind Rasmussen, som slår fast, at tendensen ses på efterskoler over hele landet. Men selvom langt de fleste efterskoleelever har det godt, tør efterskoleekspert Ulla Højmark Jensen godt komme med et forsigtigt bud. Med forbehold. På nogle skoler vil flere være i mistrivsel - andre steder færre - og hun er enig i, at det ændrer sig løbende. “Vi arbejder tit med 80-20. At 80 procent trives rigtig godt, og at 20 procent ikke trives så godt,” siger hun. Trivselslæreren har fået mere at lave På Glamsdalens Idrætsefterskole på Vestfyn mærker trivselslærer Jens Villemoes tydeligt, at der er brug for ham til de over 300 elever. Ventelisten til elevsamtaler, hvor eleverne kan komme og vende, hvad der er svært, er blevet lang de seneste år. “Jeg kan mærke, at der er flere og flere elever, der har brug for samtaler. Der er mere pres på og meget mere at lave som trivselslærer. Det er bekymrende,” siger han. Jens Villemoes fortæller om en ventetid på en til to uger, selvom han vurderer, at han i løbet af en almindelig uge har 20-25 samtaler. En af dem, der har været forbi ham, er 17-årige Laura Steen Mahler. Hun bøvlede med ensomhed i folkeskolen og havde især en svær start på efterskolen. “Jeg vidste ikke, hvad det indebar psykisk at gå her. Jeg havde kun fået alt det gode at vide, men ikke noget om, at det også kunne være svært,” fortæller hun. Urealistiske forventninger spiller ind I årtier har efterskolerne selv været med til at opbygge ryet om, at unge får “det bedste år i deres liv”. Men det ry skaber store urealistiske forventninger, fortæller ungdoms- og uddannelsesforsker Ulla Højmark Jensen. “Ryet som 'den fantastiske efterskole' skaber et forventningspres på eleverne og rammer særligt elever, der i forvejen har svært ved at trives. Og det kan være hårdt at være den, der ikke synes, at det har været det bedste år,” fortæller hun. På efterskolerne er de opmærksomme på de forvrængede forventninger, lyder det fra forstander på Nordfyns Efterskole, Mogens Madsen Zabel. Både han og flere andre af hans fynske kollegaer fortæller, at de oplever, at mange forældre ser efterskolen som et mirakelmiddel og en frisk start for deres børn, der for eksempel har mistrivedes i folkeskolen. “Der er alt for mange elever, der møder ind på en efterskole i dag, og tror, at det nok skal lykkes for dem, at de får en frisk start, men samtidig er de ikke tro nok mod at prøve den efterskoleform, der er,” fortæller han The post Rundspørge: Folkeskolens mistrivsel er flyttet ind på efterskolerne appeared first on Folkeskolen .

17 Jun 2026

Luftfartsindustrien: Med nye EU-regler bliver det dyrere for passagererne

Dansk Luftfart er ikke helt tilfredse med de nye EU-regler, der ventes at træde i kraft i anden halvdel af 2027.

16 Jun 2026

Nye rettigheder skal gøre det nemmere at lure prisen på flybilletten

16 Jun 2026

Dansk 'baconbaron' tjener flere penge på 'svensk Audi' end 'dansk Škoda'

Familien Kjær Knudsen er blandt de største svineproducenter i Danmark, men har også grise i Sverige. Der tjener de faktisk mere per gris trods højere krav til dyrevelfærden.

16 Jun 2026

Billedkunstlærer: Hvorfor spørger museerne ikke os, hvordan vi vil samarbejde?

Det skortede ikke på debattører på Folkemødet i Allinge, som mener, at børn har brug for mere kultur, kunst og kreativitet i folkeskolen. ”Der er meget forskning, der peger på, at vejen til øget faglighed går gennem de praktisk-musiske fag. Man bliver ikke nødvendigvis dygtigere til dansk og matematik af en ekstra dansk eller matematiktime. Når vi får hænderne i skidtet, så forstår vi det helt abstrakte,” sagde professor Lene Tanggaard bl.a. Bestyrelsesmedlem i Dansk Skuespillerforbund Birgitte Hjort Sørensen foreslog flere billedkunstnere og skuespillere i folkeskolen til at skabe kreativitet i samarbejde med lærerne. Carlsbergfondet var værter for en debat om, hvordan de 600 kunstværker, de udlåner til skoler, skal ud og leve og formidles til børn, som måske ikke ellers vil møde rigtig kunst i deres opvækst. Og Skoletjenesten havde inviteret til diskussion om, hvordan kunst og kultur bliver mere end en gæst i folkeskolen. Og ikke mindst hvordan de nye fagplaner kommer til at påvirke samarbejdet mellem kulturinstitutioner og lærere. Billedkunstlærer Søren Lau Rasmussen var til samtlige debatter og flere endnu for at søge inspiration til sin undervisning på Nørrebro Park Skole og samtidig stille spørgsmål, når han oplevede, at paneldeltagerne kom for langt fra skolens hverdag. For eksempel i en debat om hvordan uforudsigeligheden skal tilbage i skolens fag med de nye fagplaner, hvor hans indspark lød: ”Men kan vi ikke risikere at det hele går hen og bliver tilfældigheder, og at fagligheden forsvinder, hvis de nye fagplaner bliver så luftige? Tilfældigheder fylder meget i de nye fagplaner i billedkunst. Jeg mangler fokus på håndværket og dermed også på fagligheden.” Jeg vil ikke af med det eksperimenterende Han sidder også i bestyrelsen for Danmarks Billedkunstlærere, og han har fulgt fagplansarbejdet nøje. Han var med til afprøvningen af det første udkast i Kolding. ”Der sad jeg sammen med en gruppe lærere fra Sønderjylland, og det var tydeligt, at planen var blevet for akademisk. Der var mange ord, de havde svært ved at forstå. Både de og jeg savnede fokus på håndværket.” Det håber han bliver bedre i næste udkast frem mod, at de nye fagplaner bliver gældende fra sommeren 2027. På samme måde bliver han bekymret når han hører politikerne tale om, at der skal billedkunstnere ind i skolen for at tage sig af det kreative., ”Der er ikke nogen, der skal tage det eksperimenterende og kreative og håndværksmæssige fra mig i undervisningen, så er det jo ikke sjovt mere, og så vil jeg ikke være billedkunstlærer,” siger han. Der skal være tid til at samarbejde I debatterne om, hvordan kulturinstitutionerne kan bidrage ind i skolerne, savnede han, at man spørger billedkunstlærerne. ”Det er jo fedt, at der er så meget fokus på kunst og kultur i debatterne, men når de har så mange gode forslag, hvorfor spørger de så ikke os billedkunstlærere, hvad vi faktisk har brug for”. Han vil meget gerne samarbejde med kulturinstitutioner, men han er lidt bekymret for den retning, han fornemmede, at samarbejdet kan tage, når der i de nye fagplaner ikke længere er nedskrevne mål, men kan samarbejde om. ”Det er jo godt, at der ikke bliver så mange mål, men der blev snakket meget om, at det så kommer til at hænge på læreren, og det synes jeg er bekymrende. Hvis jeg skal kunne bruge samarbejdet til noget i billedkunstundervisningen, så skal der sættes tid af til, at vi kan samarbejde før og efter et besøg. Ellers giver det ingen mening”. The post Billedkunstlærer: Hvorfor spørger museerne ikke os, hvordan vi vil samarbejde? appeared first on Folkeskolen .

16 Jun 2026

Dræbte ponyer fik folk til at strømme til borgermøde om Egtved-ulven

Der var stuvende fuldt til borgermøde om ulven i Egtved mandag aften.

16 Jun 2026

Hent forløbene: Sådan gør du eleverne bevidste om deres digitale vaner

Efter tur bevæger eleverne sig parvist igennem sansebanen med fire rum. I det første spilles musik fra en højttaler, og et legetøjskeyboard inviterer til selv at spille nogle toner. I det andet maler en diskokugle en farvet mosaik på væggene, og balloner ligger spredt på gulvet. I det tredje futter et mekanisk legetøjstog afsted på skinner, mens en video med den populære youtuber Mr. Beast kører på en pc ved siden af. Det sidste rum er tomt. Foto: Andreas Brøns Riise Nogle elever spiller et par toner på keyboardet. Nogle giver et par balloner et dask. Alle stopper op og ser videoen på skærmen. Ingen ænser, at det fjerde rum eksisterer. ”Hvad lagde I mærke til?” lyder spørgsmålet, da alle elever har været igennem sansebanen og igen er samlet. Mr. Beast er klar topscorer. Lærerstuderende med tre benspænd Sansebanen er sat op i gymnastiksalen på Københavns Professionshøjskole af de tre lærerstuderende Sarah Balleiu Lagoni, Camilla Engberg Trolle Kristensen og Tobias Lehman Overbye som led i projektet Step IT. Step IT er et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole og Institut for Psykologi på Københavns Universitet og er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond og TrygFonden. Målet er at udvikle og afprøve undervisningsaktiviteter, der sætter fokus på børns liv med digitale teknologier, i et samarbejde mellem forskere, lærere, lærerstuderende og elever. Det er rigtigt, at vi er oppe imod store kræfter, og man skal ikke lægge ansvaret over på børnene. Men hvis vi omvendt siger, de er forsvarsløse, så vil det kun øge techindustriens magt Anne Marie Kristensen Ph.d.-studerende, Københavns Universitet Og det er netop aktiviteter forberedt af de studerende på læreruddannelsens Future Classroom Teacher-linje, der denne onsdag bliver afprøvet med elever fra 4. og 6. klasse. De lærerstuderende har fået tre centrale benspænd. For det første skal aktiviteterne træne elevernes såkaldte eksekutive færdigheder – det vil sige impulskontrol, arbejdshukommelse eller kognitiv fleksibilitet. For det andet skal de indeholde et praksisfagligt element. Og for det tredje skal aktiviteterne få eleverne til at forholde sig til deres måde at bruge teknologi på. Trolde og van(d)vittig AI Sansebanen er en del af aktiviteten 'Fanget af feedet', der skal åbne elevernes øjne for, i hvor høj grad de selv styrer, hvilke videoer de ser på internettet. Spredt rundt på professionshøjskolens campus er i alt otte workshops i gang, og emnerne spænder bredt. I den anden gymnastiksal er en gruppe elever i gang med at lære om kunstig intelligens’ energiforbrug i aktiviteten VANDvittig AI. Informationer er gemt rundt omkring i salen sammen med et glas vand. Eleverne skal i par finde informationerne, hvorefter en af dem taster dem ind på en pc, mens den anden laver sprællemands-hop, som skal symbolisere den energi, AI bruger på at generere et svar til brugeren. Foto: Andreas Brøns Riise I et lokale på 1. sal skal eleverne skrive kommentarer til diverse videoer på papirlapper. En af dem har fået til rolle at være troll . Nu gælder det om at gætte hvem. Og ved siden af sansebanen i gymnastiksalen er elever i aktiviteten Fake eller fakta i gang med at gætte, om videoer er AI-genererede eller ægte - og blive mere bevidste om muligheden for at rapportere indhold på sociale medier. Ikke for eller imod teknologi Fælles for aktiviteterne er, at de handler om at klæde eleverne på til at tage kritisk stilling til teknologi på en nysgerrig og legende måde, fortæller cand. psyk. og ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Anne Marie Kristensen. ”Udviklingen sker meget hurtigt, og vi er oppe imod store kommercielle aktører, der ikke nødvendigvis har en interesse i, at brugerne er kritiske og reflekterede omkring deres brug,” siger hun og tilføjer: ”Derfor mener vi, det er vigtigt at engagere fremtidens lærere i at involvere eleverne aktivt i styrke deres handleevne.” Det handler om at blive bevidst om, at digitale vaner ligger i fingrene. Når man åbner browseren, skriver man nærmest automatisk F – og hov, så er man på Facebook Marie Mannov Lektor i pædagogisk psykologi, Københavns Professionshøjskole Diskussionen om børn og teknologi har det med at falde i to grøfter, mener lektor i pædagogisk psykologi ved Københavns Professionshøjskole Marie Mannov. Enten fokuserer man ensidigt på mulighederne eller på risicien. For eller imod skærme. ”I Step IT handler det om at forholde sig afbalanceret til teknologi, fordi overdreven frygt for teknologi, ligesom ukritisk begejstring, kan skabe misforståelser, passivitet og falske billeder af, hvad teknologi faktisk kan og muliggør, ” siger hun. ”Det bliver nogle gange omtalt, som om det er skærmene, der gør børn afhængige og gør, at de har svært ved at koncentrere sig,” siger Marie Mannov. "Vi kan tale om hvad 'teknologiforståelse' er, til køerne kommer hjem, men først skal vi jo lige selv opbygge en slags voksenteknologiforståelse, for at forstå hvad børnene allerede forstår og ikke forstår. Og det gør vi allerbedst med et katalog af muligheder at tage hul på. Andreas Lieberoth Psykolog, ph.d. og forsker i bl.a. spil og læring i en kommentar til Step IT-projektet ”Men forskning peger på en sammenhæng mellem stærke eksekutive færdigheder og mindre problematisk digital adfærd. Så det er en god ide at styrke de færdigheder – også fordi de er gode i alle mulige andre sammenhænge”. Ignorer trollene Eksekutive færdigheder hjælper blandt andet en til at ignorere forstyrrelser, håndtere opgaver og følelsesregulere, fortæller Marie Mannov. Omsat til teknologidannelse betyder det blandt andet, at man intentionelt ignorerer digitale forstyrrelser og online-konfrontationer. Som for eksempel ved at kunne identificere og ignorere en åbenlys troll, som eleverne lige nu er i gang med at øve på 2. sal. ”Billedet bliver gerne, at vi alle sammen er ofre i kløerne på techgiganterne. Og det er rigtigt, at vi er oppe imod store kræfter, og man skal ikke lægge ansvaret over på børnene. Men hvis vi omvendt siger, de er forsvarsløse, så vil det kun øge techindustriens magt,” siger Anne Marie Kristensen og tilføjer: ”Man kan godt klæde eleverne – også de mindste af dem – på til at bemærke, hvornår teknologien reelt giver værdi, og hvornår den får dem til at handle imod deres egen interesse. Og til at tænke over, hvad de betaler i stedet for penge, hvis et produkt er gratis. Uden at det bliver en løftet pegefinger.” Handler lige så meget om kroppen som hjernen Digital myndiggørelse er en del af en moderne almendannelse og derfor en opgave, der også skal løftes i skolen, pointerer Anne Marie Kristensen. Især hvis alle børn skal have en mulighed for at få nuancerne med. ”Digital dannelse bliver nogle gange reduceret lidt til at handle om, hvordan man taler på nettet, og at man ikke skal dele nøgenbilleder. Vi vil gerne have bredt det lidt ud,” siger hun og understreger, at det er en ny opgave og derfor en udfordring for mange lærere. ”Og derfor handler meget af dagen i dag for de studerende om at se efter tegn på læring. Noget, der indikerer, at eleverne tager det med sig, som de håbede på.” Og noget af det, de skal lære, er at forholde sig til deres egne vaner. Teknologisk dannelse er nemlig ikke bare at have de rigtige informationer, men om at være bevidst om kropslige rutiner, emotioner og relationer. ”Man kan bruge en computer til at tage noter, hvilket kan hjælpe arbejdshukommelsen. Men en computer kan også være et vindue som trækker opmærksomheden andetstedshen end fx undervisningens faglige indhold,” siger Marie Mannov. ”Så det handler om at blive bevidst om, at digitale vaner ligger i fingrene. Når man åbner browseren, skriver man nærmest automatisk på F – og hov, så er man på Facebook”. Derfor handler projektet om, at eleverne skal mærke, erfare, ekperimentere og handle med teknologi - ikke bare forstå den, pointerer Marie Mannov. ”Eleverne skal ikke blot høre om algoritmer, AI eller fastholdelsesmekanismer. Dette er vigtigt, fordi det lader til at klassiske dannelsesidealer med fokus på oplysning og fornuft kommer til kort i mødet med digitale teknologier”, siger hun. ”Vi ved godt, at det ikke er det bedste tidspunkt at tjekke mobilen på, og alligevel gør vi det. Teknologidannelse handler derfor ikke kun om viden, men også om vaner, impulser og førbevidste handlinger.” Aktiviteterne er frit tilgængelige Step IT-projektet munder ud i Anne Marie Kristensens ph.d.-afhandling. Desuden er hun og Marie Mannov i gang med forskningsartikler med konkrete greb til at arbejde med teknologidannelse. De udkommer til oktober. Endelig er de lærerstuderendes aktiviteter samlet i et katalog, der ligger til fri anvendelse , og som også indeholder en indføring i begreber som eksekutive færdigheder og teknologidannelse. Desuden samarbejder projektet med to skoler - Klostermarksskolen i Roskilde Kommune og Nyager Skole i Rødovre Kommune – som også lægger elever til i dag. Selvom digitale teknologier rummer en række problemer og uforudsete konsekvenser, er løsningen dog hverken panik eller totalforbud. Det handler snarere om at kultivere eller ’danne’ gode teknologivaner, så vi bliver i stand til at bruge teknologierne på en kritisk og informeret måde Jesper Aagaard ph.d. og forsker i bl.a. digitale distraktioner i en kommentar til Step IT ”Vi er optagede af, hvad lærerne og eleverne faktisk oplever ude på skolerne. Vi har blandt andet lavet undersøgelser ude skolerne, hvor elever har skulle diskutere diverse udsagn. De lærerstuderende blev for eksempel overraskede over, hvor mange børn der fortalte, at de har skærmregler, men som ikke kunne sætte ord på hvorfor,” siger Marie Mannov. Desuden viser undersøgelsen, at børn i højere grad taler om digital afhængighed end om vaner. ”Men afhængighed er jo noget, der skal behandles. Det er ikke noget, man selv kan gøre noget ved. Vi skal være opmærksomme på, hvordan man taler om de her ting med børnene,” siger Marie Mannov. Handler ikke om at skabe frygt Det er netop et elevudsagn, der var afsæt for Sarah Balleiu Lagoni, Camilla Engberg Trolle Kristensen og Tobias Lehman Overbyes Fanget af feedet-aktivitet: ”Det er mig, der styrer, hvad jeg ser på skærmen”. Målet med aktiviteten er at få dem til at reflektere over, hvor meget algoritmer påvirker, hvad de bliver præsenteret for på for eksempel Youtube. Efter sansebanen bliver eleverne samlet til en kort refleksion over, hvad de lige har oplevet, og de får samtidig introduceret nogle nøglebegreber. Dernæst bliver de præsenteret for en persona, de skal bygge et feed til ud fra en masse billeder, der ligger spredt ud på et bord. Foto: Andreas Brøns Riise Endelig får de udleveret et billede af de tre studerendes Instagram-feed og skal nu gætte, hvilket der tilhører hvem. Til sidst er det moment of truth . Hvor mange mener, de selv styrer, hvad de ser på nettet? Og hvor mange mener, at algoritmerne gør det? To rækker hænderne i vejret til det første spørgsmål og fire til det sidste. De tre lærerstuderende er tilfredse. ”Vores mål var ikke, at de nødvendigvis skulle ende med at konkludere, at de bliver styret af algoritmer. Det gør man aldrig 100 procent. Man er jo selv med til at styre, hvordan algoritmerne styrer,” siger Tobias Lehman Overbye. ”Det handler mest om at få dem gjort bevidste om deres vaner. Pointen med aktiviteten er jo heller ikke, at man skal være bange for sine medier eller sin telefon,” siger Camilla Engberg Trolle Kristensen. Sarah Balleiu Lagoni supplerer: ”Det handler om, hvordan man skaber nogle processer, der fungerer, og hvordan algoritmer er relevante i den forbindelse. Det handler om at skabe bevidsthed. Ikke om at skabe frygt.” The post Hent forløbene: Sådan gør du eleverne bevidste om deres digitale vaner appeared first on Folkeskolen .

16 Jun 2026

Slut med scrolling og mails ved gyngestativet: På ny legeplads skal mobilen pakkes væk

På skilte bliver voksne opfordret til at være skærmfri, mens børnene leger og på den måde være mere nærværende.

16 Jun 2026

Kommune vil snuppe helikopterplads fra nabokommuner

Vindmølleindustrien skal bruge en heliport - naboerne er bange for støjen.

16 Jun 2026

Jordbærsæsonen er kommet langsomt fra start

16 Jun 2026

Jordbærsæsonen er kommet langsomt fra start

16 Jun 2026

Derfor tabte en kran en pølsevogn midt i Holstebro

En systemfejl i kranens computer var skyld i, at den brækkede sammen og tabte pølsevognen.

16 Jun 2026

Gymnasium med bøn til forældre: Kan I ikke bare sige tillykke?

Lad være med at spørge til studenternes karakter som det første, opfordrer gymnasium.

16 Jun 2026

Youtuber om kæmpebøde for alkoholvideo: 'Regler er regler'

Influencer idømt bøde på 120.000 kroner for videoer, der promoverede alkohol.

16 Jun 2026

Mor samler underskrifter for at få kortlagt forholdene på specialskole

Lisa Duus Nielsen har længe forsøgt at råbe Langagerskolen i Aarhus op. For et år siden skrev hun og hendes mand et åbent brev til skolen i Jyllands-Posten, og nu samler hun underskrifter ind for at få en uvildig undersøgelse af forholdene på skolen. ”Mange børn er i mistrivsel, fordi skolen flytter rundt på de voksne og hvilke lokaler, de skal være i. Der kommer også løbende nye elever i klasserne, så forholdene ændrer sig hele tiden. Vores børn har brug for stabilitet og forudsigelighed, og vi kan ikke få svar på, hvorfor der sker alle de ændringer,” siger Lisa Duus Nielsen. Hun og hendes mand, speciallæge Jon Nykjær Sandberg, har en søn på specialskolen, som er kommunens mest specialiserede skoletilbud for elever med autisme og/eller svær ADHD. Nogle elever har desuden tilgrænsende udviklingsforstyrrelser. ”Vores søn er højt begavet, men han er stresset og udmattet, og vi har flere konflikter med ham herhjemme. Men det handler ikke kun om ham. Vi kan se, at flere forældre melder om det samme med deres børn,” siger Lisa Duus Nielsen med henvisning til, at p.t. 93 har bidraget til underskriftsindsamlingen. ”Det er forældre med børn på Langagerskolen, som har skrevet under. Det er ret vildt. Vi har fået at vide, at vores søn er et enkeltstående tilfælde, men mange andre oplever også, at deres børn skal forholde sig til nye voksne, nye elever og nye rammer. Og det på trods af at vi ved, at relationer skaber tryghed.” Ønsker en uvildig undersøgelse af skolen I underskiftsindsamlingen opfordrer Lisa Duus Nielsen Aarhus Kommune til at iværksætte en uvildig undersøgelse af forholdene på Langagerskolen med særligt fokus på elevernes trivsel, stabilitet i relationer og personalegrupper, omfanget af skolevægring og fravær, kvaliteten af den specialpædagogiske indsats og samarbejdet med forældrene. ”Vores børn har kun én skolegang. Skriv under, hvis du mener, at børnene på Langagerskolen fortjener et skoletilbud præget af tryghed, stabilitet og høj faglig kvalitet,” opfordrer Lisa Duus Nielsen på skivunder.net . Hun understreger overfor Folkeskolen , at underskriftsindsamlingen ikke er en krigserklæring mod skolen. ”Underskriftsindsamlingen er et råb efter dialog. Vi har nævnt problematikken gentagne gange på netværksmøder, hvor den pædagogiske leder altid er med. Vi har ganske vist fået stillet i udsigt, at vi kunne få et møde med skolelederen, men den pædagogiske leder har gjort det klart, at det ikke vil ændre noget. Derfor takkede vi nej og har i stedet lavet underskriftsindsamlingen.” Tarveligt, at ændringer sker så tit At Lise Duus Nielsen sagde nej til at mødes med skolelederen skal også ses i lyset af, at forældre til børn med særlige behov i forvejen går til mange møder. ”På et tidspunkt bliver man mæt. Derfor beder vi om, at udenforstående undersøger forholdene. Som forældre kan vi hurtigt blive opfattet som besværlige, når kommunen betaler for dyre pladser til vores børn. Men forholdene på skolen ødelægger både børn og familier. Hvor går vi hen, når et højt specialiseret tilbud ikke kan tilbyde faste voksne til børnene?” spørger Lisa Duus Nielsen. Langagerskolen får i år næsten 321.000 kroner pr. elev. Lise Duus Nielsens søn har gået på Langagerskolen siden august 2023. I dette skoleår begyndte han i et nyt team. Det førte til fuld skolevægring fra september til marts. Nu er han i skole i to timer om mandagen og i to timer om torsdagen. ”Vi har fået at vide, at han skal have nye voksne efter sommerferien. Så kan vi begynde forfra. Vi får kun den begrundelse, at det handler om reorganisering, men det er tarveligt, når det sker så tit,” siger Lisa Duus Nielsen, som er cand. mag. i dramaturgi, men går hjemme med tabt arbejdsfortjeneste på grund af sønnens fravær. I januar i år kom Langagerskolen på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets liste over skoler med bekymrende kvalitet. Det skyldes primært, at over 50 procent af eleverne har et fravær på mere end 10 procent. Fraværsprocent for Langagerskolen lå på cirka 25 procent i skoleåret 24/25. Nye elever har også brug for en specialtilbud Lige nu har sønnen to faste tryghedspersoner omkring sig: En pædagog om mandagen og en lærer om torsdagen. ”Læreren er hans kontaktperson, og hun kan trække ham i skole, når han har det svært. Men når vi oplever en smule stabilitet i hans team, bliver der sat en ny medarbejder ind i klassen sammen med en ny elev. Det kan godt være, at medarbejderen alene skal tage sig af denne elev, men der er stadig to nye i lokalet, som de andre elever skal forholde sig til. Det gør det utrygt for dem.” De børn, der kommer til Langagerskolen i løbet af skoleåret, har samme behov for et specialtilbud, som de elever, skolen har i forvejen, vedgår Lisa Duus Nielsen. Alligevel kalder hun det uheldigt, at der mange gange om året kommer nye børn ind i teamene. ”Jeg har kæmpe respekt for, at det er et puslespil at få skemaerne for lærere og elever til at gå op, og derfor accepterer vi, at vores søn kun kommer i skole i to gange to timer om ugen. Men nye elever kan måske begynde i et andet hus, så der ikke kommer nye ind i teamene flere gange om året.” Skolelederen vil tage dialogen med forældrene Folkeskolen har bedt skoleleder Jens Frostholm om et interview, men han har ikke har mulighed for at medvirke, skriver han i en e-mail. Han siger dog til TV2 Østjylland , at skolen lægger op til direkte dialog i forældresamarbejdet, og at det altid er skolens mål at skabe en så stabil hverdag som overhovedet muligt for eleverne. ”Men vi er også en stor skole, hvor der sker forandringer, og hvor det kan være nødvendigt at lave nogle ændringer.” Jens Frostholm fortæller, at skolen er nødt til at have løbende optag i takt med, at elever visiteres til skolen. ”Og så kan der nogle gange være klasser, som ikke fungerer optimalt, og hvor vi er nødt til at flytte nogle børn til en anden klasse,” siger skolelederen. Rådmand afviser ideen om en uvildig undersøgelse Børn- og ungerådmand Thomas Medom (SF) fortæller, at opråbet fra Lise Duus Nielsen gør indtryk. ”Når en mor laver sådan et opråb, er jeg selvfølgelig optaget af at komme i dialog og være nysgerrig efter, hvordan vi kan gøre det endnu bedre,” siger han til tv-stationen. Men tanken om en uvildig undersøgelse er han ikke tilhænger af. Tværtimod. ”Det ville være komplet åndssvagt at begynde at bruge ressourcer på dyre konsulenter i stedet for på børnene.” Thomas Medom peger på, at Aarhus Kommune allerede har sat i gang i initiativer for at ændre på forholdene. Der er således afsat henholdsvis 2,5 og 4,7 millioner kroner i budgetforliget fra sidste år til indsatser mod fravær på skolen. Børn- og ungeforvaltningen bruger pengene til at rykke PPR og børn og unge-læger tættere på skolen, og medarbejdere fra skolen tager hjem til elever, som er i skolevægring på tidspunktet for deres start på skolen. Det skal ses i lyset af, at mange af de elever, som henvises til skolen, er i skolevægring eller har meget højt fravær fra begyndelsen. I regi af sociale forhold og beskæftigelse indsættes der netop nu en helhedsorienteret indsats for de børn, hvis forældre får tabt arbejdsfortjeneste. Derudover arbejder et tværgående trivselsteam med flere af eleverne fra Langagerskolen. De foreløbige data for fraværet i dette skoleår indikerer, at det falder betydeligt i forhold til sidste år, oplyser børn- og ungeforvaltningen. Fraværet ligger p.t. på 14 procent mod 25 procent i hele sidste skoleår. Skolen er nødt til at finde en løsning Lisa Duus Nielsen håber, at skoleleder Jens Frostholm vil kontakte forældrene, så de kan tale om en løsning, som gør forældrene trygge i, at Langagerskolen kan være en skole for deres børn. ”Vi håber at få ledelsen til at begynde forfra, for vi er mange, som er udfordret af mange skift. Skolen er nødt til at finde en løsning, så der bliver skabt stabilitet for vores børn. Kommunen bruger mange penge på tabt arbejdsfortjeneste til forældre, som er nødt til at gå hjemme med deres børn, og den må være interesseret i, at det kan minimeres,” siger Lisa Duus Nielsen. Der behøver ikke være flere, som skriver under, for at skolen kan skride til handling, mener hun. ”Man kan ikke sige, at det bare er vores søn, som har været uheldig med mange skift, når så mange bakker op om underskriftsindsamlingen,” siger Lisa Duus Nielsen. Langagerskolen har 301 elever og omkring 220 medarbejdere. The post Mor samler underskrifter for at få kortlagt forholdene på specialskole appeared first on Folkeskolen .

16 Jun 2026

Midtjysk beredskab tredobler antallet af professionelle brandmænd

Midtjysk Brand & Redning udvider med langt flere fuldtidsansatte brandmænd

16 Jun 2026

Kims svenske grise er dyrere at lave, men han tjener mere på dem

16 Jun 2026

Drab ved populært mødested ryster lokale: 'Det bliver hurtigt ubehageligt at gå igennem området'

En 20-årig mand blev fundet død i Gudenåen fredag morgen. Sagen har skabt stor ubehag blandt byens unge, som bruger området som opholdssted i sommermånederne.

16 Jun 2026

Måtte sige nej til mange børn sidste år: Forening på pengejagt for at kunne sende børn på koloni

Sidste år skal ikke gentage sig, lyder det fra Københavns Lærerforenings Kolonier.

16 Jun 2026

Nødkald blev ikke brugt ved ulykken på Gribskovbanen: 'Dybt bekymrende'

Det, lokofører og tillidsrepræsentant havde regnet med, ville ske i tilfælde af en ulykke, skete aldrig.

16 Jun 2026

Trods flere krav: Svenske landmænd tjener mere på grise, end danske landmænd

Vi skal lade os inspirere af Sverige, siger minister, mens landbruget efterlyser opbakning til dyrevelfærd fra forbrugerne.

16 Jun 2026

Indfører som de første hjælp til talblindhed: ”Nu kan vi altså ikke vente længere”

”Vi har ventet på en test i over 10 år, og nu kan vi altså ikke vente længere,” siger han. Der ligger godt nok nu en test for talblindhed klar til landsdækkende afprøvning. Men nu har Horsens Kommune mistet tålmodigheden og er klar med en vejledning til, hvad matematiklærerne og skolelederne kan gøre, hvis de står med en elev, de tænker måske kan være talblind. ”Jeg blev glad, da jeg kunne læse, at man nu har en test, der er klar til afprøvning. Men da jeg fandt ud af, at afprøvningen af testen kører i tre år, tænkte jeg, at vi blev nødt til at gøre noget nu,” siger Rasmus Ulsøe Kær. Rasmus Ulsøe Kær er matematikkonsulent i Horsens Kommune, og det er ham, der står bag vejledningen. ”Der er tale om rigtig mange elever, som kan stå uden den støtte, de har brug for. Det er et alvorligt fagligt og pædagogisk problem,” siger han og forklarer, at skønnet på landsplan er, at 1-2 procent af eleverne er udfordret af talblindhed alene, mens omkring 3-6 procent af eleverne har talblindhed foruden andre udfordringer som fx ordblindhed. Sådan kan der arbejdes med tegn på talblindhed I vejledningen skriver kommunen, at elever med tegn på talblindhed ikke kun skal opdages gennem en enkelt test, men gennem en samlet vurdering. Her kan skolerne blandt andet se på, om eleven har “vedvarende og markante vanskeligheder inden for tal og algebra”, og om eleven har haft “manglende eller begrænset fremgang trods relevante og længerevarende indsatser”. Et centralt punkt er, at støtte ikke først skal tænkes ved afgangsprøven. Eleverne skal arbejde med hjælpemidlerne i hverdagen, så de bliver “fortrolige arbejdsværktøjer” og ikke noget, eleven først møder i prøvesituationen. Vejledningen fremhæver blandt andet brug af konkreter, tallinjer, taltavler, lommeregner, regneark og dynamisk geometriprogram. Den anbefaler også, at elever øves i at dokumentere løsninger med “forklarende tekst, regneudtryk, tegninger og grafer”. Lærer efterspurgte hjælp Den konkrete anledning til at få lavet en vejledning var desuden en henvendelse fra en matematiklærer på en af kommunens folkeskoler, der søgte hjælp til en af sine elever. ”Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre, efter de havde forsøgt sig med diverse indsatser for at løfte eleven. Oplevelsen var, at eleven profiterede af intensive indsatser, men at eleven havde svært ved at fastholde det lærte over tid,” fortæller han. Matematik Få Folkeskolens nyhedsbrev om matematik. En gang om måneden fra vores fagjournalist, og opdateringer når der er nyt (ca. 1-2 gange om ugen) &&& E-mail Comments Dette felt er til validering og bør ikke ændres. Rasmus Ulsøe Kær afdækkede en lang række misforståelser hos eleven, blandt andet at eleven lavede samme fejl ved minusstykker. ”Eleven trak konsekvent den mindste fra den største, selvom eleven gik i udskolingen,” fortæller han. Når en elev gentager samme fejl gennem flere år, kan det ifølge Rasmus Ulsøe Kær være et tegn på talblindhed, fordi det kan pege på, at den bagvedliggende forståelse mangler. ”Det er dog ikke nok i sig selv til at konstatere, om der er tale om talblindhed,” understreger han. Opbakning til at anvende særlige prøvevilkår I vejledningen præsenterer Rasmus Ulsøe Kær blandt andet, hvad der kendetegner talblindhed, hvilke indsatser der kan være relevante for elever med tegn på talblindhed, og hvordan særlige prøvevilkår efter konkret vurdering kan komme på tale. ”Jeg ved ikke, hvor mange elever der er gået til afgangsprøve på særlige vilkår på basis af en mistanke om talblindhed, men jeg er overbevist om, at det ikke er i nærheden af 1-2 procent. Og hvis der endda er op mod 3-6 procent med tegn på talblindhed, er det potentielt tusindvis af elever hver år, hvor det bør vurderes, om de har behov for særlige prøvevilkår,” siger han. Rasmus Ulsøe Kær understreger, at det er op til skolelederen at afgøre, om en elev kan gå til prøve på særlige vilkår. Men med vejledningen forsøger han at sende et signal til lederne om, at forvaltningen bakker op om, at skolelederne bruger reglerne om særlige prøvevilkår. Eksempler på særlige prøvevilkår i matematik Der er flere muligheder for hjælp for en elev, der går til prøve på særlige vilkår. Det er skolelederen, der afgør, hvilke muligheder eleven eventuelt skal tilbydes efter en individuel vurdering. Til prøven uden hjælpemidler kan eleven bl.a. tilbydes: Længere prøvetid (der er ikke en konkret grænse for, hvor meget ekstra tid en elev kan få. Men ministeriet anbefaler, at tiden ikke forlænges med mere end 50 procent) At holde pauser under prøven (Tiden forlænges så med det antal minutter, der undervejs er blevet brugt på pauserne) At eleven kan medbringe konkrete eller visuelle støtter som fx brøkcirkler, taltavler, tabeller og tallinjer. De må dog kun anvendes, hvis de ikke giver direkte adgang til løsningen Prøven kan aflægges i et separat lokale uden andre elever Uvist, hvor meget indsatser kan hjælpe Det vigtigste formål med vejledningen er dog at hjælpe matematiklærerne med at sætte ind med indsatser, der er målrettet talblindhed, fortæller han. ”Det er et stadig et nyt forskningsområde, så man ved faktisk ikke så meget om, hvad der hjælper. Men der er fagligt grundlag for, at det kan være relevant at bruge konkreter, tabeller og taltavler. Så det er vigtigt at gøre det til værktøjer, eleven bruger systematisk i den daglige undervisning,” siger han. I vejledningen kan matematiklærerne også læse, at det kan være en god ide at gøre lommeregneren til en helt almindelig del af undervisningen, fordi det kan hjælpe eleven med at flytte fokus fra færdigheder til problembehandling. Rasmus Ulsøe Kær understreger dog, at selvom det er vigtigt at sætte så tidligt ind som muligt, har han ikke en forventning om, at man kan kompensere lige så meget som med ordblindhed. ”På ordblindeområdet har vi stærke kompenserende teknologier og mere etablerede arbejdsgange. Det er sværere med talblindhed, for vi ved stadig for lidt om, hvilke indsatser der virker bedst,” siger han. National test kan være mere end tre år fra at være klar Udover at lave en vejledning til skolerne har Rasmus Ulsøe Kær tilmeldt kommunens skoler til afprøvningen af den nationale talblindhedstest, som han faktisk selv arbejdede med, da han sad i Undervisningsministeriet som læringskonsulent. Afprøvningen skal køre de næste tre år, men hans erfaringer siger ham, at der godt kan gå ét til to år yderligere, før testen rent faktisk bliver indført som et redskab fra ministeriet. ”Og der er ikke en garanti for, at den automatisk kommer til at give rettigheder på samme måde som ordblindetesten, selvom det ville være det mest fornuftige,” siger han. Rasmus Ulsøe Kær håber, at andre kommuner vil lade sig inspirere af vejledningen. ”Så vidt jeg har kunnet finde ud af, er vi den første kommune, der nu har en samlet vejledning om talblindhed faglige indsatser og prøvevilkår. Jeg har med vilje skrevet den meget generel, så den også kan bruges af andre kommuner, som så også kan videreudvikle på den,” siger han. Ifølge ham har enkelte kommuner dog allerede forsøgt at sætte fokus på talblindhed. ”I Aarhus har man fx et krav om, at der skal laves en handleplan, hvis en elev har talblindhed. Men det er svært at give elever rettigheder eller sætte krav om handleplaner, når der endnu ikke findes en test til at opspore dem,” siger han. The post Indfører som de første hjælp til talblindhed: ”Nu kan vi altså ikke vente længere” appeared first on Folkeskolen .

16 Jun 2026

Han er kun 1,65 høj - men var en af de største: Nu får Allan Simonsen en statue

Drible-kongen fra Vejle får statue foran hjemmebanen.

15 Jun 2026

Her er skolebiblioteket en slags si for skoleudviklingen

Skolebiblioteket skal understøtte skoleudvikling. Det stod i bekendtgørelsen for PLC, og det er bibeholdt i den nye lov om skolebiblioteker –folkeskolelovens § 19 stk. 2. Det har de for længst taget alvorligt på Dybbøl-Skolen i Sønderborg. Her bliver alle de mange udviklingstiltag, som folkeskolen kan eller skal implementere – fra co-teaching, Det tænkende klasserum og ordblindetest, til førskole, inklusion og national sprogvurdering – behandlet i et såkaldt pædagogisk udvalg. Det blev oprindelig etableret under det daværende pædagogiske læringscenter, PLC, og selv om betegnelsen PLC officielt blev skiftet ud med navnet skolebibliotek i januar i år – også på Dybbøl-Skolen – bruger de den stadig som en slags samlebetegnelse, forklarer skolens leder Henning Broch: ”Man skal se PLC som en paraply over det pædagogiske udvalg, skolebiblioteket, vejlederne og så videre,” siger han og påpeger, at den måde at organisere tingene på er med til at give dem rigtig godt styr på skoleudviklingen: ”Det betyder, at når tingene er blevet vedtaget, så har vi et stort apparat, som hjælper med at få dem sat i værk. Og det gør også, at der er en tæt forbindelse mellem det, vi arbejder med i ledelsen, og dem, der skal ud at hjælpe og støtte på gulvet. Nogle gange er der selvfølgelig mange, der skal involveres, men til gengæld er vi så forholdsvis sikre på hver gang, at vi har flokken med i forhold til de beslutninger, der tages. Så vi er rigtig glade for PLC-systemet, der gør det hele mere smidigt.” Ligesom en si Skolebibliotekar Jeanette Bomm sidder med i det pædagogiske udvalg, hvor hun er koordinator og mødeleder. Udover hende består udvalget af skolens leder, TR, sikkerhedsrepræsentant, og repræsentanter fra henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling samt fra skolens samarbejdsudvalg. I alt er de cirka 10 personer, der mødes 10 gange om året, hvor den ene gang er en hel dag væk fra skolen. Derudover bliver der fire gange årligt afholdt PLC-møder med deltagelse af en leder, alle skolens vejledere og ressourcepersoner, og Jeanette Bomm som koordinator og mødeleder – i alt 12-14 personer. Det er her, det bliver besluttet, hvordan de skoleudviklingstiltag, der løbende er i spil, skal føres ud i livet. Det kan både være tiltag, der kommer fra forvaltningen eller ministeriet, og det kan være forslag og ideer, der kommer fra skolens vejledere eller ledelsen. Jeanette Bomm sammenligner udvalget med en si, som alle indkomne tiltag skal igennem, og hvert år udvælger de på baggrund af drøftelserne en række fokuspunkter, som der bliver arbejdet mere målrettet med. ”På den måde undgår vi at udvande vores udviklingsarbejde. For vi har på et tidspunkt skullet arbejde med så mange nye tiltag, at inden det første blev sat i søen, skulle vi nærmest i gang med noget nyt,” siger hun og fortæller, at de til næste år har tre fokuspunkter, de skal arbejde med: Værtskab, som tager udgangspunkt i skoleforskeren Rasmus Alenkærs tænkning, Anvendelses- og Praksisnær Undervisning, APU , som er et didaktisk tiltag, og digital sundhed . ”Det kommer alt sammen ovenfra og er noget, vi skal arbejde med, men det kommer også igennem vores ’si’ i forhold til, hvordan vi griber det an helt praktisk.” Hvis vi ikke havde en leder, der prioriterede det her, så nåede vi ingen vegne. Jeanette Bomm Skolebibliotekar og klasselærer På PLC-møderne bliver det besluttet, hvem der mere konkret skal tage ansvaret for, at tingene bliver ført ud i livet. Som regel er det vejlederne, der får den opgave. ”Hvis vi sår et lille frø i pædagogisk udvalg, så er det vores vejledere, der går ud og sørger for, at det spreder sig som ringe i vandet,” siger Jeanette Bomm. En syv meter lang snegl Skolebibliotekaren kommer med et eksempel på, hvordan det pædagogiske udvalg arbejder helt konkret. ”Lige nu har vi fokus på APU. Det er en af vores vejledere, der har været til møde i vores VidensBy og hørt om det,” siger hun og forklarer, at VidensBy Sønderborg er en kompetence- og udviklingsafdeling for kommunens dagtilbud og skoler, hvor vejledere fra hele kommunen blandt andet mødes og udveksler ideer og erfaringer. ”Så drøfter vi det i pædagogisk udvalg, og på PLC-mødet taler vi om, hvordan strukturen skal være i forhold til at få det til at ske, hvem der skal gøre hvad og så videre. Så kan det være, der er en vejleder, der godt kunne tænke sig at starte et forløb med APU på tredje årgang, og det er kollegerne som regel med på. Hvis det er et par ekstra hænder og en idé, er de meget imødekommende.” Skolebibliotek Få Folkeskolens nyhedsbrev om skolebiblioteket. En gang om måneden fra vores fagjournalist, og opdateringer når der er nyt (cirka 3-4 gange om måneden) E-mail Name Dette felt er til validering og bør ikke ændres. Et andet eksempel på et fokusområde er co-teaching, fortæller hun. ”Der talte vi om, hvem der skal være co-teachere hos hvem? Hvad giver mening? Skal det være faglig co-teaching eller relations co-teaching? Der er jo mange vinkler ind i det, og vi har virkelig brugt tid på at finde ud af, hvilken model det skal være,” siger hun. Hvad er skolebibliotekets rolle ind i det? ”Skolebibliotek skal være med til at føre tingene ud i livet,” siger Jeanette Bomm og kommer med et eksempel: ”Lige nu har vi også faglig læsning som et fokuspunkt, og der har vi et udstillingsrum på skolebiblioteket, hvor der er fagbøger om dyr. Vi har også lavet en konkurrence,” siger hun og spørger, om vi kan face-time, og så giver hun mig en digital rundvisning på skolebiblioteket. Hun viser mig blandt andet et billede af en snegl, der tapet op på en reol. Under billedet er der en tekst, hvor der står, ”jeg kan blive syv meter lang og lever i vand”. ”Elevernes opgave er at matche billedet med den rigtige fagtekst, som hænger under et andet billede. Jeg tror, vi i hvert fald har fået 300 besvarelser allerede,” siger skolebibliotekaren og viser mig en dekoreret papkasse, som eleverne kan lægge deres besvarelser i. Ledelsen skal bakke op For Jeanette Bomm betyder det meget, at skolebiblioteket er en del af skoleudviklingen. Hvad betyder det for dig som skolebibliotekar, at du bliver inddraget i skoleudviklingen? ”Det gør, at det er et mere spændende arbejde, synes jeg. Man føler, at man er med til at gøre en forskel.” Hvad ville det betyde for skoleudviklingen, hvis I ikke havde det pædagogiske udvalg, tror du? ”Der ville helt sikkert være mindre udvikling. For vores ledere har ikke tid til at gøre noget ved alt det, der kommer.” Hendes bedste råd til andre, der har lyst til at kopiere Dybbøl-Skolens måde at arbejde med skoleudvikling, er at starte med at få ledelsen med. ”Hvis vi ikke havde en leder, der prioriterede det her, så nåede vi ingen vegne. For man skal også imødegås med nogle timer. Ellers tror jeg, man drukner i det. Jeg har fået 60 timer på årsbasis til at være mødeleder og praktisk gris. Så jeg vil helt klart sige anerkendelse og velvillighed fra ledelsen er vigtigt, men selvfølgelig skal der også følge nogle ressourcer med,” siger hun og anbefaler også, at man starter småt. ”Man skal ikke starte med de store projekter, men måske vælge bare ét mindre projekt, og her kunne man godt tage udgangspunkt i kommunens udviklingspunkter, for så får man noget hjælp derfra, og man går i samme retning som kommunen. Og det giver altså noget goodwill, at kommunen ved, at det, de sætter i søen, bliver der taget seriøst hånd om og arbejdet videre med ude på skolen,” siger hun og tilføjer: ”Endelig synes jeg også, det er vigtigt at være en synlig bibliotekar og selv sætte gang i nogle tiltag og lave skolebiblioteket til et et godt sted at være og lære.” The post Her er skolebiblioteket en slags si for skoleudviklingen appeared first on Folkeskolen .

15 Jun 2026

Politiet arbejder på højtryk med at sikre spor i drabssag

To unge er fængslet for drab på 20-årig i Randers. Borgmester kalder drabet for "meningsløst og forfærdeligt".

15 Jun 2026

Frygten for at blive anklaget for snyd med AI fylder på universitetet: 'Du bliver hurtigt usikker på, hvor grænsen går'

Over halvdelen af de studerende på Aalborg Universitet frygter at blive falsk anklaget for snyd, når de bruger kunstig intelligens, viser undersøgelse.

15 Jun 2026

Det tager seks minutter – men mange møder aldrig op til mammografi

Næsten hver femte kvinde i Region Syddanmark kommer ikke til undersøgelsen, som kan redde liv. Mange af dem er sårbare - dem prøver regionen nu at nå.

15 Jun 2026

Vrede dyrevenner er sikre på, at robotplæneklipper dræbte tre ællinger

De tre ællinger har udløst over 120 vrede kommentarer på Facebook.

15 Jun 2026

Afføring og væltet gravsten: Fulde norske cyklister hærger kirkegård

Menighedsrådet ved Raabjerg Kirke syd for Skagen har meldt en gruppe norske cyklister til politiet.

15 Jun 2026

Efter lovbrud i Nyborg: Nu skal 379 gamle sager kigges efter i sømmene

Efter krav fra Indenrigsministeriet varsler Ankestyrelsen nu en mulig tilsynssag mod Nyborg Kommune. Flere hundrede underretningssager kommer under lup.

15 Jun 2026

AI ændrer eksamensformer

15 Jun 2026

Bade Børge som filtfigur ligner Algeriets præsident så meget, at han er gået viralt

Lis Gaarde-Johansen fra Orø har fået uventet succes med sin filtfigur af Bade Børge, der er blevet delt over 114.000 gange på Instagram. Det skyldes formentlig, at figuren ikke bare ligner Bade Børge - men også Algeriets præsident

15 Jun 2026